Påvirket bilist kørte ind i stensætning112Tirsdag 12. maj 2020 kl. 06:30
Af Carina Kondrup Nordjyllands Politi standsede torsdag d. 7. maj kl 05.30 en bil ført af en 26-årig mand på Fiskerihavnsvej i Hadsund. Manden viste sig at være påvirket af ulovlige stoffer og ved en nærmere undersøgelse af bilen, fandt politiet flere ulovlige knive. Den 26-årige blev sigtet for §54 kørsel, for besiddelse af ulovlige knive og for at føre bil uden førerret. Manden blev taget med til en læge for at få taget en blodprøve og derefter løsladt. Senere samme dag blev der på Doktorbakken i Hadsund påkørt en stensætning. Her har vidner set en bil med samme registreringsnummer som den, den 26-årige blev standset i.
|