Østkystens 10 udkigstårne | Guidet tur i egen bil - Kom tættere på naturen

Øster Hurup og omegn
Tirsdag 5. februar 2019 kl. 06:30

Østkystens 10 udkigstårne | Guidet tur i egen bil - Kom tættere på naturen

Samarbejdet mellem Øster Hurup og Lille Vildmosecenteret bliver udvidet med 5 arrangementer i 2019....
.
Af Klaus Hansen

- Bestyrelsen i Event Øster Hurup vil gerne fællesskabet og samarbejdet og vi er super glade for Lille Vildmosecenteret er med på ideen om en guidet tur til Østkystens tårne, arrangementerne skulle gerne give lokale og turister større indblik i den storslående natur nord for Øster Hurup.

- Daglì Brugsen i Øster Hurup er gået med ind i projektet, med midler til en folder, så østkystens 10 tårne også kan besøges på egen hånd, fortæller Jan Andersen Formand for Event Øster Hurup

Den første tur der køres er fredag i vinterferien – den er gratis.
Pak evt. en kurv med varmt drikke i bilen.
Dato: Fredag den 15. februar 2019 kl. 12.30-15.30
Mødested: Parkeringspladsen ved tårnet på torvet i Øster Hurup.

Ta’ med på en guidet tur rundt til Østkystens 10 tårne og hør om de mange muligheder for store naturoplevelser i Lille Vildmose og Øster Hurup. Der besøges udvalgte tårne, og guiden fortæller om mulighederne for på egen hånd at besøge de øvrige tårne.

Fra de forskellige tårne kan man opleve store pattedyr som fx elge, krondyr og vildsvin. Flere af tårnene er placeret ved vådområder og søer med et rigt fugleliv med fx traner, skestorke og rørhøge. Måske er deltagerne også heldige at se kongeørnen eller havørnen, der begge yngler på Østkysten.

Turen gennemføres i private biler, hvor guiden via radioformidling fortæller om naturen, fuglene og dyrene direkte til deltagernes bilradio.

OBS: Praktisk påklædning og solidt fodtøj. Kikkert bør medbringes.
Pris: Gratis deltagelse - turen er sponsoreret af Event Øster Hurup.
Arrangør: Event Øster Hurup og Lille Vildmosecentret.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.