Nyt trænerteam hos IK Rosendal Fodbold

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 30. november 2022 kl. 09:30

Nyt trænerteam hos IK Rosendal Fodbold
Tv. Andreas Hvid og Jacob Vels th. fortsætter i seniorafdelingen som træner og holdleder for henholdsvis 2. og 3. holdet og i midten af billedet har vi cheftræner Dan Fuglsang


.
Vi kan i IK Rosendal Fodbold nu bekendtgøre nyt trænerteam fra årsskiftet.

Det bliver med et velkommen tilbage til Dan Fuglesang - som fra nytår bliver Cheftræner i IK Rosendal

Her er et lille skriv fra Dan:

Jeg er 46 år. Bor i Klejtrup med Rikke og vores tre børn; Clara, Frida og Gustav. Arbejder som investeringsspecialist i Sparekassen Danmark.

Har været træner i ca. 30 år, da jeg startede tidligt som ungdomstræner. Det har primært været i Klejtrup Boldklub og i deres ungdomssamarbejde; BMK. I 2019 fik jeg ansvaret for IK Rosendals herresenior, hvor vi havde to gode år, og nu ser jeg frem til et comeback.

Jeg vil beskrive mig selv som en meget engageret træner, der altid er forberedt til træning og kamp. Går meget op i udvikling af den enkelte spiller og samtidig også hele holdet. Vi er en breddeklub, så vi vil aldrig glemme den sociale del af fodbolden. Der er og skal være plads til alle.

Jeg glæder mig utroligt meget til at genoptage trænerjobbet i IK Rosendal til foråret.

Det er en rigtig god og velfungerende klub, hvor der bliver gjort mange ting for de aktive i klubben. Der er sket en spændende udvikling på spillerfronten de seneste år, hvor blandt andet gennemsnitsalderen har taget et kraftigt dyk.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at hjælpe med at videreudvikle den enkelte spiller, holdene og klubben


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.