Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet.DebatTorsdag 1. april 2021 kl. 14:00
Af: Jess V. Laursen Næstformand Psykiatriudvalget Medlem af socialudvalget Region Nordjylland & Jan Andersen Udvalgsformand Sundhed og Omsorg Medlem af økonomiudvalget Mariagerfjord kommune Nyt Sundhedshus vil styrke sundhedstilbuddet. Vi er politisk meget optaget af at styrke det nære sundhedstilbud i Mariagerfjord kommune. For at tilbuddet skal lykkes, vil det være optimalt at placere et sundhedshus ved Hobro sygehus. Der har i længere tid være politisk enighed mellem både politikerne i Mariagerfjord byråd og region Nordjylland om samarbejdet på sygehusmatriklen i Hobro. Sygehuset og et sundhedshus har 2 forskellige opgave i sundhedsvæsnet, samarbejdet mellem de 2 funktioner er med til at styrke det samlede sundhedstilbud til gavn for borgerne. Samarbejdet er i dag godt, men det kan styrkes yderligere. Covid-19 har givet et massiv arbejdspres på sundhedsvæsnet, nu er der lys i mørke. Nu skal der igen sættes fokus på det nye sundhedshus i Hobro. Vi ønsker det nære og lokale sundhedshus, sygepleje- og sundhedsklinik, som skal være med til at skabe lighed i sundheden både for unge og ældre. Befolkningssammensætningen ændrer sig meget i fremtiden. Flere borgere bliver ældre, hvilket betyder at der kommer flere borgere med kroniske sygdomme, personer med dobbeltdiagnoser. Ligeledes kunne psykiatri- og misbrugsområdet få stor glæde af samarbejdet mellem sundheds- og sygehuset i Hobro. Et styrket samarbejde med almenpraksis (egen læge), sundheds- og sygehuset vil gavne det samlet sundhedstilbud i Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland Sundhedshuset i Mariagerfjord kommune kunne arbejde for at bringe forskellige sundhedsfaglige aktører under samme tag. Der kan etableres fælles funktioner, hvor flere lejere deles om lokalerne: F.eks. laboratorier, klinikker, kantine, mødelokaler, m.v. Rammer som vurderes at kunne understøtte aktørerne i deres arbejde og minimere driftsomkostninger Der blev inden sommerferien 2020 nedsat en styregruppe bestående af ledende embedsmænd fra kommune og region. Politikerne i både Mariagerfjord kommune og Region Nordjylland er klar til opgaven, som har til formål at skabe et forprojekt til et nyt sundhedshus i Hobro beliggende på sygehusmatriklen. Styregruppens arbejde er ikke tilendebragt og der fremlægges snart en status og fornyet tidsplan men er dog bremset lidt op p.g.a COVID-19. Her i 2021 igangsættes det forberedende arbejde igen, og vi ser frem til et godt fælles sundhedshus i Hobro til gavn for alle patienter og borgere i nærområdet. Regionsrådet har på den sidste dag i marts 2021 også godkendt en profilplan hvor der ikke røres ved vores bestående sygehusmatrikler de næste år frem, men fornuftige reguleringer kan naturligvis komme. Så nu er der lagt op til et frugtbart samarbejde mellem Mariagerfjord kommune og Region Nordjylland
|