Nyt fra Hadsund GarderforeningHadsund og omegnFredag 30. oktober 2020 kl. 16:00
Foreningen har afholdt generalforsamling i Marineforeningens lokaler i Hadsund med deltagelse af 10 gl. gardere. Til dirigent blev valgt Erik Kirkegaard Mikkelsen, hvorefter formanden Niels Vestergaard aflagde beretning: “Foreningen kan ikke forvente flere yngre medlemmer, da præsidiet har vedtaget en ny strategi. Den nye forening "Ungegarder" bliver oprettet i de større byer med mange uddannelses muligheder. Ca. 85 % af de indkaldte gardere er nu medlemmer i den nye forening,” berettede formanden. Foreningens regnskab blev aflagt af kasserer Preben Grøn. Regnskabet viser et overskud på godt 9000 kr. og en formue på godt 19000 kr. Der var genevalg til samtlige tillidsposter i foreningen. Bestyrelsen af Chris Bager Jellesen, Ø. Hurup, Søren Hjelm Hansen, Nebstrup, Preben Grøn og Niels Vestergaard, Hadsund. Der blev uddelt 50. års hæderstegn til Per Seeberg, Terndrup og 25. hæderstegn til Lasse Krogh, Spentrup. Ved en senere lejlighed i Assens fik Frede Nørgaard Larsen 65. årstegn. Det er 3. gang at tegnet uddeles. 1. gang i 2013 til en nu afdød garder fra Bælum. I 2017 til den nu 90 årige Claudius Svanholm, Skørping. Senere på året kan Gudrun og Frede fejre deres krondiamantbryllup.
|