Nye trænere i Als VikingHadsund og omegnOnsdag 20. marts 2019 kl. 13:00
Morten Schaft og Peter Velling kommer til at stå for holdet i serie 3... . Af Klaus Hansen - Vi har i bestyrelsen været nødt til at skifte ud på trænerposten for vores herrehold, da vi måtte konstatere at Henrik Wiper og Als Viking ikke var det rigtige match, og samarbejdet er derfor ophørt pr. dags dato. - Vi ønsker Henrik held og lykke fremover, fortæller Mads Andersen på bestyrelsens vegne. I stedet vil det fremover være Morten Schaft og Peter Velling der kommer til at stå for holdet i serie 3. - Vi er meget glade i bestyrelsen for at Morten og Peter har valgt at sige ja til opgaven, fortæller Mads. Morten har de senere år været træner for klubbens damehold og har tillige spillet i klubben i de sidste 10 år. Peter har selv spillet på klubbens 1. hold gennem de sidste 20 år, og vi har dermed to mand som kender klubben indefra. - De to vil få hjælp af Henrik Dahl som har ansvaret for serie 5 holdet. Bestyrelsen ser frem til at se klubben udvikle sig i den retning som vi ønsker Als Viking skal i fremtiden, slutter Mads Andersen.
|