Nye kostråd har klima på menuen

Danmarkidag
Fredag 8. januar 2021 kl. 08:00

Nye kostråd har klima på menuen

Af Carina Kondrup

Mindre kød og flere grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn. Sådan lyder det i Danmarks nye officielle kostråd, som fødevareminister Rasmus Prehn præsenterede i begyndelsen af januar.

Syv enkle anbefalinger til morgenmaden, mellemmåltidet, madpakken og middagsbordet skal gøre danskerne sundere. Og som noget nyt, er Danmarks kostråd udvidet med et gennemgående klimahensyn.

Mest markant kommer det til udtryk i rådet om at skære ned for vores appetit på kød, især okse- og lammekød. Samtidig skal vi skrue op for især grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn i vores måltider. Det er DTU Fødevareinstituttet, der har udarbejdet det faglige grundlag for de 7 nye officielle kostråd:


Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand


Du kan læse mere om de nye kostråd hos Fødevarestyrelsen på altomkost.dk



De nye kostråd


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.