Ny træner på plads i Volstrup Golfklub

Volstrup
Fredag 12. januar 2018 kl. 17:00

Ny træner på plads i Volstrup Golfklub
En ny sæson står snart for døren...


Den nye træner er at finde i Volstrup fra påskeugen i slutningen af marts.


.
Af Helle Schiønning

En ny golfsæson står snart for døren i Volstrup, og det bliver med et nyt ansigt i centret til at forestå undervisningen af medlemmer og gæster, fortæller Hans Mikkelsen som er formand Volstrup golfklub.

Volstrup Golf Center har nemlig indgået en aftale med SAND GOLF, der ejes af Kenneth Sand. SAND GOLF var i 2017 at finde i Randers Fjord GK, Sebber GK, Lübker GK og Kalø Golfklub, og fra 2018 altså også i Volstrup.

Det bliver Kenneth Sand selv, der bliver den faste træner tilknyttet Volstrup tre faste dage om ugen, samt lørdag/søndag hver anden uge.

Indehaver af Volstrup Golf Center, Jeppe Ugilt Hansen, er meget tilfreds med aftalen.

”Jeg er sikker på, at vi med Kenneth får en træner, der passer godt ind i vores filosofi om at yde en ekstra høj service og en personlig betjening, der gør, at alle føler sig velkomne. Samtidig er jeg glad for, at vi med denne aftale giver medlemmer og gæster større mulighed for at få undervisning, da der nu er en træner til rådighed flere timer ugentligt end de seneste år.”

Kenneth Sand, der er bosat i Randers, siger selv om aftalen, der gælder for både 2018 og 2019.

”Volstrup har for mig altid stået som et professionelt og nytænkende golfcenter. Jeg har selv benyttet det fantastiske indendørs center igennem mange år, så jeg kender en del personer i og omkring klubben og har oplevet den hyggelige og afslappende atmosfære, der findes i Volstrup. Da muligheden nu bød sig, var det derfor et oplagt valg for mig, og jeg ser meget frem til samarbejdet.”

Kenneth er at finde i Volstrup fra påskeugen i slutningen af marts.

Læs også: Tøfting navngav Tøffe





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.