Ny Superliga-sæson kan sikres mandag aften mod SilkeborgHobro og omegnSøndag 15. april 2018 kl. 17:30
Der er uhyre vigtige point på spil, når Hobro IK i mandagens kamp tager imod Silkeborg IF på DS Arena. Får de gulklædte tre point i morgen, sikres der således endegyldigt en ny sæson i Alka Superligaen... . OPTAKT AF EDDI BISGAARD KRISTENSEN Efter sejren over FC Helsingør i sidste weekend står Hobro-mandskabet over for to opgør mod deres direkte konkurrent om en plads i top-2, Silkeborg IF, som inden morgendagens opgør er syv point efter Hobro IK i stillingen. Gæsterne er derfor under stort pres, inden de to indbyrdes opgør mandag og torsdag i næste uge, og en sejr over Silkeborg IF på DS Arena i morgen kan derfor være afgørende i forhold til at sikre overlevelse i Alka Superligaen for Thomas Thomasbergs tropper. Truppen til morgendagens opgør er som følger. 1. Jesper Rask 3. Jesper Bøge 5. Yaw Amankwah 7. Vito Hammershøy-Mistrati 9. Danny Olsen 10. Pål Alexander Kirkevold 11. Wilfried Domoraud 12. Jonas Brix-Damborg 13. Mads Justesen 14. Mikkel Mejlstrup Pedersen 15. Björn Kopplin 16. Nicolaj Jørgensen 17. Edgar Babayan 23. Emmanuel Sabbi 24. Rasmus Minor Petersen 26. Martin Mikkelsen 27. Mathias Haarup 29. Sebastian Grønning 80. Quincy Antipas Frans Putros, som blev udvist i Helsingør, er ude med karantæne og kommer derfor ikke i aktion mod sin tidligere klub i morgen. Til gengæld er Jesper Bøge igen skadesfri og er med i morgendagens trup. Kampen i morgen spilles på DS Arena klokken 19.00. Har man ikke mulighed for at se kampen fra tribunerne, så kan den ses på TV3 Sport og Viaplay.dk med optakt fra klokken 18.15.
|