Ny skulptur ved Fakta i ArdenArden og omegnOnsdag 13. maj 2020 kl. 16:00
Af Klaus Hansen Ved den ny Fakta butik er der nu opsat en granitskulptur. Afsløringen skulle finder sted fredag den 15. maj kl. 14.00, hvor borgmester Mogens Jespersen skulle afslører skulpturen. Men coronakrisen har udsat den officielle afsløring – nok til en gang i august måned. Skulpturen er opsat af Arden Kunstfond med økonomisk støtte fra Spar Nord Fonden. Skulpturen er udført i grønlandsk granit af kunstneren Jens Erik Kjeldsen. Jens Erik bor på Grønland. Jens Erik har lavet mange skulpturer rundt i Danmark og Grønland. Navnet på skulpturen er ”den dansende familie” eller Nefertete. Jens Erik Kjeldsen og hans kone er kendt som hovedpersonerne i »Peitersen og de store oceaner«. I rejsedokumentaren, som har kørt i tre sæson på DR2, følger vi deres sejlads på verdenshavene, i en lille, temmelig afdanket sejlbåd. Jens Erik Kjeldsen har skrevet dette under tilblivelsen af skulpturen: ”Nefertete. Først havde jeg tænkt på et par fodboldspillere lænende sig bagud modstående, mens de sparkede til den samme bold. Så på et par skoleelever, en dreng og en pige, der svingede rundt med tag i hinandens krydsede hænder, fødderne tæt sammen og fletninger, kjole, skjorte og hår bagud. Begge ville kræve en sten med lille grundflade og stor bredde foroven. Den jeg stod med nu havde ingen af delene, så jeg måtte reducere til et par dansere, der drejede rundt med hurtige-trin, hvor de med venstre-hænderne holder sammen. Og også det måtte jeg reducere undervejs, så de holder fast i hinandens venstre underarme. Derved stækkedes den roterende kraft i stenen, og den lethed, der f.eks. ses i De tre gratier i Helsingør, kunne slet ikke nåesMen jeg huggede løs, og da der dukkede en ægyptisk krone med et smukt farvespil op under kvindens hoved, lod jeg den stå. Nøgenhed er langt det mest spændende at skildre. Tøj og draperinger bliver let til et slavearbejde, mens menneskekroppen er uovertruffen. Enkel, avanceret og smuk. En flok på fire børn søger hver på deres måde at hænge på deres roterende forældre – eller abstrahere. To piger og to drenge. Er familien lykkelig, eller er der problemer. Ja. I begge tilfælde bør de holde sammen, da figuren ellers splittes. Først havde jeg lavet en kaos-bunke, de snurrede rundt på med dyre- og djævlefragmenter, men Roger fra Royal Greenlands kreativitetskursus fandt det distraherende, og jeg måtte give ham ret og reducerede underlaget til en spindel. Kronen ville jeg ikke ofre, og jeg havde netop læst om ægypterdronningen Nefertete, hendes mand Akenaten og deres fire døtre og kendte den berømte buste af hende med kronen. Hun var en stærk og kontroversiel dronning og i deres regeringstid rettede troens focus sig væk fra Amon til Aten. Til præsternes misbilligelse, og i næste regents navn Tutankamon sås en tilbagevenden. Det var en af deres døtres mand og ham med gravmælet. Akenaten havde med sine brede hofter været noget feminin. Det er figurens mand ikke. Rummer en af mine figurer muligheden at navngive efter manden eller kvinden, vælger jeg det sidste. Mænd er faktotumer. De har styrken og kan klare sig selv, og har de den ikke, gider jeg kun i særlige tilfælde at lave dem. Kvinder har den nogen gange, og har de den ikke, ønsker jeg de skal have den.”
|