Ny gymnastiksæson i MIK gymnastik

Mariager og omegn
Torsdag 22. august 2019 kl. 13:00

Ny gymnastiksæson i MIK gymnastik
velkommen til nye friske gymnastikinstruktører til sæsonen 2019/2020


Som noget nyt tilbyder gymnastikafdelingen motion for voksne hver aften fra mandag til torsdag.

.
Af Helle Schiønning

- Det skyldes, at vi har uddannet nye instruktører, så vi kan imødekomme behovet for at hoppe og spinne. Desuden prøver vi denne sæson, at man kan tilmelde pr. gang til jumping fitness og spinning. Det har været efterspurgt af medlemmerne, så vi håber, det bliver taget godt imod, siger formand for gymnastikafdelingen Lena Koldsø.

Alle børnehold oprettes igen med dygtige og engagerede minihjælpere, hjælpeinstruktør og instruktører.

- Praktisk talt alle hjælpeinstruktører og instruktører er tilmeldt kurser i efteråret. Det er en stor økonomisk post, men vi prioriterer den, så vi sikrer en fortsat udvikling af foreningen og instruktørerne til medlemmernes fordel, fortæller Lena.

Sæsonen starter i uge 36 og programmet kan ses på www.mariager-ik.dk under betaling.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.