Ny embedsmandsgruppe i Odd Fellow søsterlogeMariagerfjord og omegnTirsdag 12. oktober 2021 kl. 20:00
Af: Birgitte Holm Ny embedsmandsgruppe i Odd Fellow søsterloge. Odd Fellow søsterloge nr. 47 Nordlyset, har ved en højtidelig installation indsat ny embedsmandsgruppe for perioden indtil forår 2023. -Som Overmester fortsætter Lena Rosengreen -Undermester Anne Knudsen -Sekretær Joan Susanne Frank -Kasserer Laila Nielsen -Skatmester Wivi Steinicke. Den 5. oktober kunne Nordlyset fejre 55 års stiftelsesdag. Søsterlogen holder til i den sekskantede Odd Fellow bygning på Smedevej 26 i Hobro. Nordlysets søstre er kommet rigtig godt i gang efter den lange nedlukning grundet covid-19 og efter at de sidste restriktioner er ophævet, er der atter fuld gang i aktiviteterne. Det er derfor også med stor glæde, at Nordlyset kan meddele, at Adventsfesten for enlige, ældre damer i Hobro og omegn bliver afholdt lørdag d. 27. november. Adventsfesten er en hyggelig eftermiddag med julestemning hvor advent lysene tændes på højtidelig vis. Der serveres kaffe og kage og der underholdes med diverse indslag. En virkelig hyggelig eftermiddag, der skyder julen i gang og som mange enlige, ældre damer helt sikkert savnede sidste år under covid-19 ned lukningen. Adventsfesten finansieres via overskud fra et banko arrangement for egne søstre med indbudte gæster. For logens egne søstre er der, udover de vanlige møder, bl.a. planlagt juledekorationsdag og juletur til julemarked på Egeskov Slot.
|