Ny bestyrelse og ny samarbejdsaftale

Hobro og omegn
Onsdag 23. september 2020 kl. 18:00

Ny bestyrelse og ny samarbejdsaftale
På billedet ses den nye bestyrelse sammen med Simon Andersen fra Jutlanderbank.


Af Klaus Hansen

Selvom der er gået Corona i alle motionsløbene, holder Fjordløberne fanen højt og løber byen og Østerskoven tyndt. Derfor er de også rigtig glade for, at deres samarbejdsaftale med Jutlander bank, er blevet fornyet med tre år.

Fjordløberne har lige afholdt forsinket generalforsamling, med god opbakning fra medlemmerne. Den nye bestyrelse består nu af formand Niels Hammer Sørensen, kassere Ove Vels Jensen, Næstformand Klaus Berre Eriksen, Ulla Jacobsen, Lena Hauer Bjørn samt suppleanterne Michael Green Andersen og Poul Bech Sørensen. Generalforsamlingen blev afholdt i Jutlanderbanks lokaler.

Der er løb fra 10. klasses centeret hver tirsdag og torsdag, og man er altid velkommen til at komme og være med. Det er hyggeligt at løbe i et fællesskab, og hos Fjordløberne er man delt ind på hold, alt efter hvor langt og hvor hurtigt man løber. Her er også gå-hold og hold for dem der ikke løber så hurtigt. Kort sagt så er der noget for alle, - incl. hyggeligt samvær.

Det planlagte motionsløb der skulle have været i Hobro den 3/10 er desværre aflyst.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.