Niels Ove Juel Rasmussen (Julle) melder sektion D klar

Hobro og omegn
Fredag 30. oktober 2020 kl. 13:30

Niels Ove Juel Rasmussen (Julle) melder sektion D klar
Niels Ove Juel Rasmussen (Julle)


Af Klaus Hansen

Hobro IK spiller lørdag eftermiddag kamp på DS Arena mod Fremad Amager. Hobro IK er lige nu placeret på en 7 plads i 1. Division efter 9. spillerunde.
4 vundne, 1 uafgjort og 4 tabte kampe giver tilsammen 13 point hvilket er 10 point efter Viborg FF der topper listen med 23 point.

Klubbens mange frivillige har brugt mange timer i ugens løb på at gøre DS Arena kampklar, tribunerne klar til de mange tilskuer, tændt grill og sat øl og vand til køl.

Niels Ove Juel Rasmussen (Julle) er én af de mange frivillige. Julle har sammen med en fast skare brugt fredag formiddag på at gøre stadion klar til kamp. Og ifølge Julle står især sektion D knivskarpt og klar til at tage imod tilskuer.

Julle debuterede som frivillig som 65-årig og har siden hængt i og taget del i opgaverne og et utroligt kammeratskab. Kammeratskabet og helbredet plejes også på super Oldboys holdet i Hobro IK, hvor der trænes flittigt onsdag og søndag.

Der er kampstart lørdag kl. 15.00 - Søndag mødes Julle og resten af det frivillige hold til oprydning, kamp evaluering og kammeratskab.



© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.