Nicklas Bendtner skal hjælpe Bilhuset Haldrup Hobro med salg af Opel

Hobro og omegn
Torsdag 24. oktober 2019 kl. 20:55

Nicklas Bendtner skal hjælpe Bilhuset Haldrup Hobro med salg af Opel
Foto: Opel Danmark


Ikke alle er fornuftige nok til en Opel: Ny kampagne med Nicklas Bendtner i hovedrollen...
.
Af Klaus Hansen

Normalt ser vi ham snøre sine fodboldstøvler og indtage rollen som angriber på en fodboldbane. Men i Opels nye kampagne*, som netop er blevet lanceret på TV og de sociale medier, træder Bendtner ind på en ny banehalvdel som hovedrolleindehaver i en række reklamefilm.

Man kunne opfatte valget af Nicklas Bendtner som kontroversielt, idet dele af hans fortid af mange bliver betragtet som ufornuftig. Men det er netop modsætningsforholdet mellem Nicklas Bendtner, der sidder fast i sin fortid, og Opel, som er omdrejningspunktet i kampagnen: Han er ganske enkelt ikke fornuftig nok til en Opel – i hvert fald ikke ifølge forhandleren.

"Vi har gennemført et omfattende studie, som viser, at danskerne anser vores biler for at være det fornuftige valg. Opel bliver forbundet med kvalitet, komfort og pålidelighed, hvilket er rigtig positive egenskaber, som vi gerne vil formidle videre", fortæller marketingdirektør for Opel, Marianna Sabotkovska og fortsætter: "Men hvordan skaber man interesse for det fornuftige valg med et blink i øjet? For at blive i fodboldterminologien, så lå svaret lige til højrebenet: Ved at bruge kontraster, der på humoristisk vis understreger de fornuftige kvaliteter ved en Opel."

Humor og selvironi er en stor del af den danske kultur, og med de nye reklamefilm viser Opel således, at man sagtens kan kommunikere et budskab om fornuft med humor som virkemiddel. Den første reklamefilm er allerede set mere end 110.000 gange på Opels Facebook side og har fået mere end 1.300 positive emoji-reaktioner.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.