Naturvejleder Jakob Konnerup: DØD SKABER LIV

Øster Hurup og omegn
Onsdag 12. juni 2019 kl. 06:30

Naturvejleder Jakob Konnerup: DØD SKABER LIV
Oplev død og liv i Dødens Tårn ved Lille Vildmosecentret


Den kløftede hale afslører at det er en rød glente, der glider hen over spritmarken lige foran centrets Café Soldug. Flere gæster når at opleve glenten inden den forsvinder ind over formidlingsområdet ”Det Vilde” med retning direkte mod kadaverpladsen...
.
Af Klaus Hansen

I maj 2018 åbnede Lille Vildmosecentret et nyt stort formidlingsområde ”Det Vilde” med fokus på en aktiv og inddragende formidling om Nordens Kæmper - elg, krondyr, vildsvin, trane og ørn. ”Det Vilde” indeholder bl.a. 400 meter plankesti, 2 nye platforme med udsigt til vildsvinefoderpladsen og tilhørende lyd-formidling samt et nyt tårn – Dødens Tårn, med udsigt til en kadaverplads og formidling om ”the circle of life”

Langs plankestien findes faste formidlingspunkter, hvor gæsterne både kan læse sig til viden og via samarbejdsøvelser efterligne de store dyr. Udsigtsplatformene ved vildsvinefolden giver optimale muligheder for at se vildsvinene, og lyd-formidlingen virker så ægte, at flere gæster vender sig mod lydene eller kigger i krattet bag dem når kronhjorten brøler, ulven hyler eller tranernes karakteristiske trompeteren høres over området.

Længst mod syd ligger ”Dødens Tårn”, hvor formidlingen pludselig får et mere dystert og uhyggeligt indhold. Dødens Tårn med tilhørende kadaverplads sætter fokus på de store dyrs død og bidrag til andre dyr i fødekæden – ”the circle of life”. Tårnet er i 3 etager, hvor der nederst er placeret et kadaver i beton inkl. formidling og på den øverste tagetage er der opstillet kikkerter med direkte udsigt til kadaverpladsen.

Døde dyr skaber nyt liv og er samtidig medvirkende til at øge biodiversiteten.

Der er ingen tvivl om, at der mangler døde dyr i den danske natur. Et 80 kg dødt krondyr eller en 140 kg tung elg er en skattekiste af let omsættelig energi for den øvrige flora og fauna. Den primære del af et ådsel spises oftest af pattedyr og større fugle som fx ørne, rød glente, krager og ravne, men også mindre fugle som fx musvitten og rødkælken går begge på ådsler.

Insekterne nyder også godt af ådsler, både sommerfugle som fx tidselsommerfugl og dagpåfugleøje samt mange forskellige arter af biller. Nogle insekter kræver ligefrem ådsler for at kunne fuldende deres livscyklus. De mange forskellige insekter omkring et ådsel er vigtige fødekilder for insektædende fugle, mens biller og hvepse, der spiser mider og larver ligeledes er med til at sprede næring fra ådslet.

Der er dog også negative ting ved ådsler. Døde dyr kan øge risikoen for overførsel af sygdomme fx fugleinfluenza (virus) eller rævens dværgbændelorm (parasitter). Ligeledes kan ådsler give forgiftninger fx botulisme (bakterier). Samling af døde dyr på foderpladser kan være en risiko, idet man koncentrerer både ådsler og ådselædere på et begrænset areal. Døde dyr spredt naturligt over et større areal giver en mindre risiko for sygdom og forgiftning.

I 2016 blev der udsat elge og krondyr i det hegnede ”Mellemområdet” i Lille Vildmose, men hvordan skal disse dyr reguleres, når bestanden bliver større? En regulering er nødvendig for enten at stabilisere bestandene på et bestemt niveau eller foretage egentlig reduktion af bestandene. Aalborg Kommune, der er plejemyndighed i ”Mellemområdet”, arbejder i øjeblikke på at få tilladelse til at kunne foretage reguleringen ved afskydning igennem en såkaldt ”sen reaktiv regulering”.

Dette betyder, at man via afskydning vil regulere dyrene i februar/marts måned, når vinteren har vist hvilke dyr, der naturligt er de svageste dyr. Metoden efterligner naturlig selektion af svage individer og tilrettelægges ved løbende overvågning af dyrenes kondition og adfærd samt miljøforhold.

Reguleringsformen vil kræve dispensation fra jagtloven, og enhver afskydning har alene karakter af regulering og således ikke af egentlig jagt. Samtidig håber kommunen at kunne få tilladelse til, at et vist antal skudte dyr efterlades som ådsler i naturen som bidrag til de naturlige nedbrydningsprocesser og en forhåbentlig øget biodiversitet.

Hvordan den fremtidige regulering af de store græssere i ”Mellemområdet” skal ske, og om det bliver tilladt at lade et antal dyr ligge til naturlig nedbrydning, er stadig uvis. På kadaverpladsen ved Lille Vildmosecentret kan man allerede nu følge nedbrydningen af de dyr, der udlægges på pladsen.

På Dødens Tårn sidder kameraer, der sender live-optagelser fra kadaverpladsen ind i centrets udstilling, hvor gæsterne via en skærm og et joystick kan betjene kameraerne. Live-optagelserne sendes også ud på internettet, hvilket betyder at aktiviteten på kadaverpladsen kan opleves via centrets hjemmeside. Kameraerne kan også optage om natten via infrarødt lys, hvilket giver mulighed for at opleve et anderledes dyreliv. Se live-optagelserne på www.lillevildmose.dk


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst