NATUGLE-løb i Hobro i børnenes vinterferie

Hobro og omegn
Torsdag 8. februar 2024 kl. 14:00

NATUGLE-løb i Hobro i børnenes vinterferie
Foto: Fjordløberne Hobro


Fjordløberne Hobro har på en 2,5-km rute i Østerskoven lavet en løbe/gå-rute for de børn og voksne, som ikke er på vinterferie.

Løbet foregår tirsdag d. 13. februar kl. 18.45 om aftenen, da man skal være sikker på at der er helt mørkt. Ruten er kun markeret med reflekser og der er på ruten muligt at møde et bestemt antal natugler i skovens træer.
Løbet starter i Hobro idrætscenter og man kan efter turen få diplom, kage, kaffe og saftevand, men kun hvis man har set uglerne ;-)

Man skal gerne medbringe lommelygte/pandelampe så det er muligt at komme rundt langs mindesmærker og gamle teglværksgrave, og klubben har lidt pandelamper til udlån.

Under facebooksiden Fjordløberne Hobro kan man finde begivenheden og man er tilmeldt når der er indbetalt 10 kr. pr deltagende barn til mobilepay 147170.

- Vi håber at få en hyggelig aften med de små natteravne.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.