Natløb sæsonen er gået i gang

Hadsund og omegn
Mandag 19. september 2022 kl. 17:00

Natløb sæsonen er gået i gang
Helge Poulsen fra et tidlige natløb. Foto: Mariager Fjord OK


Af Lone K. Hansen

Natløb sæsonen er gået i gang

Så gik sæsonen for de Nordjyske Nat-O-løb i gang.

- Det er en lille, men koncentreret konkurrence, der afvikles over fire etaper på fire onsdage i september og starten af oktober, fortæller Jens Chr. Dalgaard fra Mariager Fjord Orienterings Klub.

Første stævne blev afholdt onsdag d. 14. sep. i Mosely og Kirkeskoven 3 km. syd for Mariager.

Arrangør var Mariager Fjord OK, der selv deltog med hele 15 O-løbere ud af de i alt 51 deltagere fra primært de Nordjyske O-klubber.

Der konkurreres i 20 forskellige aldersklasser på otte forskellige baner:

- I klassen D – 14 år vandt Katharina Andreasen i tiden 45.59

- I klassen Fri 3 vandt Sarah Andersen i tiden 46.06

- I klassen H 50 vandt klubbens formand Jørgen Østergaard i tiden 48.21, hvilket var godt 5 min. foran nr. 2. fra OK Pan i Aarhus

- I D 50 blev det til en 2.pl. til Lajla Præstgaard i tiden 1.19.17

- I H 70 blev det til en 3.pl. til Helge Poulsen i 44.37 og på 4.pl. kom klubkammeraten Frode Mogensen i 50.29

Næste udfordring er onsdag d. 21. sep. i den vestlige del Uggerby Plantage øst for Hirtshals med OK Vendelboerne fra Hjørring som arrangør.

- Her er der tilmeldt 10 O-løbere fra Mariager Fjord OK, slutter Jens Chr. Dalgaard.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.