Musik Universet fyldte Arden Kulturhus med musikglæde

Arden og omegn
Onsdag 5. juni 2019 kl. 15:00

Musik Universet fyldte Arden Kulturhus med musikglæde
Foto: Privat


Ardens private musiktilbud Musik Universet ved Fatima Ali og Gritt Møller havde søndag den 2. juni inviteret musik-elever og deres familier til sommerkoncert i Arden Kulturhus...
.
AF Klaus Hansen

Opbakningen var stor, og Kulturhusets sal var fyldt med musikglade børn og unge fra Arden og omegn og deres stolte forældre, bedsteforældre og søskende.

Eleverne viste, hvad de har arbejdet med i årets løb, og der var flotte indslag fra såvel begyndere som øvede. Det var et alsidigt program med guitar, klaver, blokfløjte, solosang, showkor, sammenspil og fællessang.

Det var to meget stolte undervisere, der takkede for den store opbakning til koncerten og til Musik Universet generelt.

Efter koncerten var der hygge i gårdhaven med kaffe, te, saftevand og kage.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.