Motor-dag med stor udvidet toggang - og ELRO giver billetten!

Mariager og omegn
Tirsdag 14. maj 2019 kl. 20:00

Motor-dag med stor udvidet toggang - og ELRO giver billetten!
Arkivbillede


Søndag den 26. maj bliver en travl dag på havnen i Mariager og
hos veteranbanen...
.
Af Klaus Hansen

Motor-dag med stor udvidet toggang - og ELRO giver billetten!

Denne dag slår veteranbanen remiseportene op for alle sine
motorkøretøjer, og i samarbejde med ELROFonden viser veteranbanen, hvad danske fabrikker gennem snart et lille århundrede har præsteret at
bygge af velfungerende motormateriel til en række af landets privatbaner.

Hele dagen vil det syde af aktiviteter på havnen i Mariager, idet Saltcentret og en række lokale foreninger afvikler Water Festival 2019.

ELRO-dag = MOTOR-dag
søndag den 26. maj 2019

En sværvægter på 66 år
Som noget nyt, vil nogle af togene køre som særlige foto-tog. Togene stander forskellige steder på strækningen – fjernt fra alfarvej, så fotografer kan få nogle skønne fotos med ”tog i landskabet”. Alle er
naturligvis velkommen i foto-togene.

Spændende aktiviteter på Handest station
I pakhuset kan børnene på modelbanen selv køre en tur med den røde skinnebus mellem Handest og Frugtplantagen trinbræt.

På den fredede jernbanestation i Handest vil der dagen igennem være musikalsk underholdning af duoen Fjordens Sønner, der underholder med bl.a. Benny Andersen & Poul Dissing, Kim Larsen og Tørfisk.

På stationen vil man kunne møde nogle skønne gamle
veteranbiler, bl.a. en netop nyistandsat Ford A Tudor fra 1930.

I veteranbanens kiosk har de voksne mulighed for at finde netop ”gaven” til ham/hende, der har alt, Her kan man f.eks. redde sig nogle gamle, sjove og kuriøse jernbaneeffekter: Hvem står ikke lige og mangler en
rangerlygte, en særtogsplade, Danmarks Rejseforbindelser fra 1960
eller måske lige et skinnespiger?

Modelbanen er populær hos børn og voksne
Der er naturligvis også mulighed for at få sig en forfriskning i kiosken. – Eller hvorfor ikke tage madkurven med og nyde indeholder undervejs i de gamle personvogne eller på stationens borde/bænke?


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst