Morgen ved Mariager fjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nuDanmarkidagSøndag 20. december 2020 kl. 14:00
Af Carina Kondrup Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord? Foråret 2020 har vist os - hvis vi ikke allerede vidste det - at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage. Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte. Denne sang hedder Morgen ved Mariager fjord og er fra “Mariager Fjord Symfoni.” Skrevet på Mariagerfjord Kommunes bestilling af Paul Chr. Arnbak i 2006 i anledning af kommunesammenlægningen. Morgen ved Mariager fjord Tekst: Paul Chr. Arnbak Melodi: Paul Chr. Arnbak Nu dagen vågner ved Jyllands fjord, imellem blinker dens løb sig slynger, her bækken perler med lyse ord og morgenfugle ved engen synger. Omkvæd: En lysfyldt morgen ved fjordens bred, se dagen svæver til dig med fred. Og veje bygget langs fjorden spejl, her ivrer biler med travle dage, men der på vandet et stille sejl, højt søger mågen på sy sin mage. En lysfyldt morgen… Et fiskerleje i skovens vig, hvor huse lever med gamle minder. En hejre letter med hæse skrig, mens børn de cykler med røde kinder. En lysfyldt morgen… Når lyset blinker, får fjorden liv, som tankevej til min smukke pige. Så hvisker vinden i gule siv, langt mer’ end ordene kunne sige. En lysfyldt morgen… Nok iler tiden langs fjorden strand, og dagen skifter til aftenrøde, men månen spejler sig dybt i vand, snart vækkes dagen på ny af døde. En lysfyldt morgen...
|