MOKKAFFE: Landsdækkende kæde, lokalt i Arden

Arden og omegn
Onsdag 23. juni 2021 kl. 09:00

MOKKAFFE: Landsdækkende kæde, lokalt i Arden
Nicholas Ertmann, Niels Ole Ertmann og Carsten M. Jensen


Af Klaus Hansen

MOKKAFFE: Landsdækkende kæde, lokalt i Arden

I samarbejde med andre erfarne kaffe folk har Niels Ole Ertmann, hans søn Nicholas Ertmann og Carsten M. Jensen, startet en landsdækkende kæde, MOKKAFFE som henvender sig til alle typer virksomheder.

Vi er landsdækkende men arbejder lokalt

“Det lokale er vigtigt for os, da vi prioriterer højt at få tætte relationer til vores kunder, på den måde kan vi bedst vejlede dem til at vælge den rigtige kaffeløsning, eller de øvrige produkter, iblandt vores varesortiment på ca. 2500 varenumre. En af styrkerne i vores kæde setup er at vi samlet kan opnå de helt rigtige priser hos producenterne,” fortæller Niels Ole Ertmann.

Udover kaffe og kaffeautomater har MOKKAFFE et stort udvalg inden for hygiejneartikler, som toiletpapir, køkkenruller, håndklæde- og aftørringspapir, men også et bredt sortiment indenfor rengøringsmidler og meget meget mere. Men udgangspunktet for det nye firma er passionen for kaffe og bæredygtige produkter, som en stor del af sortimentet er valgt ud fra ud fra.

“Vi driver forretningen på det jeg kalder "gammeldags maner". I dag skal man hos de fleste leverandører bestille sine produkter på nettet, her holder vi fast i den gode gamle personlige service”, fortæller Niels Ole og fortsætter: “

“Vi kører rundt til kunderne i vores varevogne, og har varerne med i bilen.
Hos kunderne vi har aftale med, tilbyder vi at tjekke hvad de mangler. Vi sætter varerne på plads på hylden og tager tom emballage med retur.
Typisk kommer vi hver 4. uge hos alle kunder, på den måde sparer vores kunder tid, da de ikke skal have en til at købe ind, og holde øje med om de mangler kaffe, håndopvask, toiletpapir eller andet, det klarer vi for dem.”

Både Carsten og Niels Ole har været i kaffebranchen i mange år, så de kender kundernes behov og ønsker. Det sammenholdt med et frisk pust fra Nicholas som er en del yngre, og kommer fra en baggrund som bilsælger, gør at MOKKAFFE har et super godt team.

“Vi vil opbygge en forretning med fokus på værdier som tillid, god service, godt humør og ellers ikke så meget pjat,” slutter Niels Ole.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.