Mizz Privileze: Retten til at være mig

Hobro og omegn
Lørdag 3. februar 2024 kl. 08:00

Mizz Privileze: Retten til at være mig
Foto: Filip Vest


Tirsdag den 6. februar kl. 19.00 kommer dragperformer og aktivist Michael Bjerring aka Mizz Privileze på besøg på Hobro Bibliotek med sit drag-foredrag "Retten til at være mig selv".


Glitter og normkritik

I sit foredrag fortæller Michael Bjerring om den rejse, han har været på - både som finalist i programmet Danmark Har Talent og i sin personlige udvikling. Michael selv er opvokset i Aalborg og manglede selv en rollemodel, noget han nu arbejder aktivt for at være for andre som ham. Og i dette arbejde skabte hans sin dragpersona Mizz Privileze - en nonbinær dragqueen, der i farvestrålende parykker og glitrende outfits stiller skarpt på LGBT+-vilkår i Danmark, sin kamp mod hadforbrydelser og de stereotype opfattelser af køn - alt sammen med en god portion humor.

Et foredrag hvor der er plads til alle
Foredraget henvender sig fortrinsvist til voksne, da Mizz Privileze undervejs vil invitere til at tage del i diskussioner om og refleksioner over rettigheder og normer. I forlængelse af foredraget er der planlagt en dømmefri og åben spørge-session. Efterfølgende er der desuden mulighed for at få taget billeder med Mizz Privileze og snakke lidt med dem, hvis man har mere på hjertet.

Et arrangement, hvor man både bliver underholdt og bliver klogere.

Billetter til arrangementet koster kun 50 kr. og kan købes på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside: www.mariagerfjordbibliotekerne.dk.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.