Mit liv i Grønland - Tirsdagscafe i Arden

Arden og omegn
Tirsdag 18. februar 2020 kl. 08:00

Mit liv i Grønland - Tirsdagscafe i Arden

Af Klaus Hansen

Den 18. februar 2020 kl. 13.30 er der tirsdags café i Arden Sognegård med Helene Lyberth Barksmann.

TIRSDAGSCAFÉ - FOREDRAG I ARDEN SOGNEGÅRD

Helene Lyberth Barksmann vil berette om sin barndom og ungdom i Grønland, sin videre færd som lærer der, og siden i Danmark.

Helene har en stor familie i Grønland, som ernærede sig med fiskeri. Fiskeriet udviklede sig til en stor virksomhed, som hendes far og brødre oparbejdede.

En af deres meget store glæder var, når de drog til deres sommerplads. Der fiskede de ørreder og torsk, som blev saltet røget og tørret. Derved skaffede de sig vinterforråd.

Foredraget omfatter mange billeder. Alle er velkommen, gratis adgang.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.