Mistænkte fængslet efter en del tyverier af gasflasker

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 14. august 2019 kl. 08:00

Mistænkte fængslet efter en del tyverier af gasflasker

En mand og en kvinde er varetægtsfængslet i fire uger, mistænkt for at stå bag flere tyverier.
.
Af Helle Schiønning

Tirsdag blev en mand og en kvinde varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg.

Det oplyser TV2 Nord

De to anholdte er mistænkt for at stå bag den seneste tids mange tyverier af gasflasker i Nordjylland fra tankstationer og forretninger.

Politiet ransagede den 42-åriges kvindes bopæl nær Randers, og fandt her 90 gasflasker, en stjålet lastbil, en stjålet varebil, en stjålet campingvogn og cirka 90 gram amfetamin.

De to er nu sigtet for ni forhold vedrørende tyveri af gasflasker samt tre tilfælde af brugstyveri og for overtrædelse af straffelovens §191.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.