Midsommervandring langs fjordenMariager og omegnTorsdag 10. juni 2021 kl. 08:00 Af Carina Kondrup Midsommervandring langs fjorden Det er godt at have gode traditioner, og det har man i Birgittaforeningen. En af traditionerne er Midsommervandring. Sankt Hansdag, den 24. juni, inviterer foreningen alle – både medlemmer og ikke-medlemmer - til at fejre, at det er midsommer. Jørgen Kruse er igen i år guide, og også i år kan man glæde sig til at høre Jørgen læse uddrag af nyligt afdøde præst og forfatter Johannes Møllehaves humoristiske og poetiske tekster. Hvilken tekst Jørgen vælger er endnu uvist, men der skulle være gode chancer for at komme til at trække på smilebåndet. Vandringen er på ca. 5 km. Den begynder på Mariager kirkes parkeringsplads kl. 18.30 og slutter ved bålpladsen i klosterhaven med sang fra Højskolesangbogen og hyggeligt samvær. Det er gratis for børn og foreningens medlemmer at deltage. For ikke-medlemmer beder Birgittaforeningen om 25 kr.
|