Medlem af Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune: Jens Peter Ellefsen

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 13. august 2022 kl. 09:00

Medlem af Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune: Jens Peter Ellefsen
Jens-Peter Ellefsen er formand for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune. Foto: Privat


Af Lone K. Hansen

Medlem af Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune: Jens Peter Ellefsen

Seniorrådet er valgt for en fireårig periode. Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune skal rådgive byrådet i alle spørgsmål, der berører hverdagen for kommunens ældre borgere.

Kender du din lokale repræsentant i Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune?

Jens Peter Ellefsen er bosat i Arden og kan kontaktes på Tlf. 30 74 81 71 Jp@ellefsen.dk

Jens Peter Ellefsen er formand for Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune og har været formand i 8 år.

Jens Peter Ellefsen har været politisk aktiv i 25 år, først 16 år i Nordjyllands Amtsråd og derefter 9 år i Arden Byråd, hvor han var socialudvalgsformand.

Byrådet og dets fagudvalg har pligt til at høre Seniorrådet om alle forslag, som angår de ældre i kommunen. Det kan dreje sig om kommunens budgetter, planer for byggeri af boliger til ældre, forslag til aktiviteter for ældre, kvalitetsstandarder i hjemmeplejen, trafik og boligforhold og meget andet, der vedrører de ældre.

- Jeg er aktiv i Seniorrådet da det giver god mening, at have nogle erfarne ældre til at være ”vagthund” i sager som behandles af Mariagerfjord Byråd og som har betydning for de ældre medborgere i kommunen, fortæller Jens-Peter Ellefsen.

Medlemmer af Seniorrådet er valgt for en 4-årig periode. Den nuværende funktionsperiode er 2022-2025

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.