Mariagerfjord’sk, hvabehar

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 16. oktober 2021 kl. 20:00

Mariagerfjord’sk, hvabehar
Edin Hajder er formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Byrådskandidat (A) KV21. Foto: Privat


Af Edin Hajder, Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Byrådskandidat (A) KV21

Mariagerfjord’sk, hvabehar?

Ikke alt er for givet, ej heller identitet som borger i Mariagerfjord Kommune. Jeg valgte at kalde det ’Mariagerfjord’sk’.

Identitet kan være noget man skaber over en tid, siger man. Eller danner over tiden, fordi man identificerer sig med nogen eller noget. Siden kommunereformen til nu, lykkedes det ikke alle steder i landet at skabe fælles identitet fordi man bor i en bestemt geografisk afgrænset sted såkaldt nye kommunegrænse. Der er sikkert mange historiske faktorer, som jeg under ingen omstændigheder, vil undervurdere betydning af og vil dermed ikke negligere tvungne ægteskaber med hinandens store eller små modsætninger.

Det slog mig første gang da jeg afholdt et møde omkring byrådsarbejde for borgere i Mariagerfjord Kommune, at en del havde lidt problemer med at forstå at byer som Øster Hurup, Als, Veddum, Skelund, Arden, Hadsund og sågar også Mariager er en del af Mariagerfjord Kommune. Og ikke tale om andre små landsbyer som jeg ikke har nævnt i mit oplæg til borgerne. Til min store forundring hænger identitet vist med byen/landsbyen hvor man selv bor i. Det tog mig lidt tid at rede det hele ud for alle.

Jeg har også mødt borgere på gaden som havde nogen lunde samme problemstilling som nævnt ovenfor.

Spørgsmålet er, hvor lang tid vil der gå før vi får eller skaber en Mariagerfjord’sk identitet?

Jeg har med stolthed vist fem start-powerpoints i mit oplæg omkring iværksætteri til en gruppe ledere i en anden kommune. Til min store forbavselse har næsten alle besøgt en af kommunens byer/landsbyer her til sommer. De har genkendt mine billeder af fjorden, skoven, kysten og byerne/landsbyerne. Derfor har jeg besluttet mig at gøre det til en vane, at vise billederne fra min kommune og fortælle om vores herligheder til alle mine fremtidige foredrag eller oplæg.

Det næste spørgsmål er: hvordan kan vi som borgere arbejde med at skabe ”Mariagerfjord’sk” identitet?

Vores kommune rummer mange forskelligheder. By, land, skov, vand, gammel, ny etc. Disse forskelligheder skal helst bruges i fællesøjemed, hvor interne geografiske afgrænsninger skal viskes ud og særpræg fremhæves som en del af et fællesskab som andre må gerne være en del af. Der skal være plads til alle i den smukkeste kommune i Danmark. Andre sætter mere pris på det og kan bedre se det, end os som bor i kommunen. Kan det passe? Tager jeg fejl?

Mit sidste spørgsmål er til dig, kære læser: Føler du dig Mariagerfjord’sk? Jeg gør.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.