Mariagerfjord vil give unge under 18 år lov til at færdes i nattelivet

Mariagerfjord og omegn
Søndag 10. december 2017 kl. 21:00

Mariagerfjord vil give unge under 18 år lov til at færdes i nattelivet
Arkivbillede


Hvad synes du - er det OK hvis unge under 18 år må færdes i nattelivet i Mariagerfjord efter kl. 24.00....?
.
Af Klaus Hansen

I løbet af sommeren 2017 har medierne belyst diskussionen om unges færden i nattelivet.

I Nordjyllands Politikreds og i Mariagerfjord Kommune er der en fælles retningslinje for, at restaurationer ikke må lukke unge under 18 år ind efter kl. 24.00

En retningslinje som Bevillingsnævnet gerne vil udfordre og have ændret.
I Bevillingsnævnet ønsker vi en ny mulighed for at unge i Mariagerfjord, under særlige/ordnede forhold, kan være i nattelivet i vores kommune frem til kl. 02.00, og ikke som det er nu, hvor mange unge i busser eller med toget drager til Aalborg eller Randers, fordi de der kan komme ind efter kl. 24.00, fortæller Borgmester Mogens Jespersen, der er formand for Bevillingsnævnet i Mariagerfjord kommune.

- Vi har sendt sagen til vores to fagudvalg, Udvalget for Sundhed og Omsorg og Udvalget for Børn og Familie og bedt dem drøfte og tage stilling til retningslinjerne. Herefter kommer sagen videre til politisk behandling i økonomiudvalg og byråd, slutter Mogens Jespersen.

Udvalget for Sundhed og Omsorg har på møde den 4. december behandlet sagen med følgende beslutning: Udvalget tilslutter, at politiet under særlige forhold kan beslutte, at unge under 18 IKKE skal kunne komme ind på beværtninger efter kl. 24 hos en konkret beværtning.

Udvalget for Børn og Familie holder deres næste møde den 12. december.

Bevillingsnævnet og økonomiudvalget har deres næste møde den 13. december.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.