Mariagerfjord Kommune investerer 1.500.000 kr. i flere socialrådgivere

Mariagerfjord og omegn
Søndag 26. maj 2019 kl. 10:00

Mariagerfjord Kommune investerer 1.500.000 kr. i flere socialrådgivere
Arkivbillede


Mariagerfjord Kommune investerer 1.500.000 kr. i flere socialrådgivere
Udvalgsformand Svend Madsen
For at opnå en tættere opfølgning af indsatser for børn og familier, ønskes der en budgetomplacering indenfor fagenheden Familie....
.
AF Klaus Hansen

Byrådet i besluttede på møde den 23. maj 2019, at der skal investeres i flere socialrådgivere i Mariagerfjord Kommune.

- I dag har en socialrådgiver i Mariagerfjord Kommune mellem 30-35 familiesager, men med denne omplacering af 1.500.000 kroner til ansættelse af flere socialrådgivere vil vi få antallet ned i mellem 20-25 sager hos hver sagsbehandler.

- Det vil hæve kvaliteten hos familierne, arbejdsglæden hos medarbejderne og erfaringer fra andre kommuner viser samtidigt, at antallet af indsatser kan nedbringes ved at investere i tættere opfølgning for hele tiden at sikre den bedste effekt for barnet og familien, fortæller Udvalgsformand for Børn & Familie Svend Madsen.

Sagsfremstilling på Byrådsmødet.

Der ønskes at investere i flere socialrådgivere, så der kan følges tættere op på de indsatser, som familier modtager. Der er mange forskellige indsats-typer både forebyggende indsatser til børn og forældre i familiernes hjem og anbringelser af børn og unge.

Investeringen i tættere opfølgning har både et økonomisk og fagligt sigte. En tættere opfølgning af de iværksatte indsatser skal først og fremmest sikre, at familierne hele tiden får de rette indsatser, den rette mængde og det rette udbytte. Den del sikres af familierådgivningen, som har den koordinerende funktion mellem familie og udføreren af indsatsen, hvad enten der er tale om en kommunal eller ekstern leverandør.

Erfaringer fra andre kommuner viser samtidigt, at antallet af indsatser kan nedbringes ved at investere i tættere opfølgning for hele tiden at sikre den bedste effekt for barnet og familien. En tættere opfølgning kan også medføre, at der er behov for mindre indgribende indsatser, ligesom mængden af indsatser også kan nedbringes.

I henhold til Lov om Socialservice skal en rådgiver som minimum følge op hos familien tre måneder efter iværksættelse af en indsats og derefter hver sjette måned. Der er et ønske om at kunne følge op minimum hver tredje måned. For at dette kan lade sig gøre skal rådgiverne varetage opfølgningen for et færre antal familier, hvilket giver tid til tættere opfølgning og bedre samarbejde med familien og udføreren af den givne indsats.

I dag har en rådgiver i Mariagerfjord Kommune mellem 30-35 familiesager. Antallet af familiesager, som en rådgiver skal varetage, er steget grundet de besparelser, kommunen har måttet foretage generelt i 2019 og den normering, der er fjernet i forbindelse med, at der kommer færre familier med anden etnisk oprindelse til kommunen.

Imidlertid skal rådgiverne fortsat varetage arbejdet med uledsagede børn til de bliver voksne og de skal varetage arbejdet med de familier, der fortsat har behov for støtte. Dette gør, at det generelle antal sager pr. rådgiver, er steget.

I kommuner, der har succes med tættere opfølgning, anbefales det, at antallet af familier ligger mellem 20-25 pr. rådgiver.

Effekten og vigtigheden af en faglig prioritering af opfølgningsindsatsen underbygges af en rapport udgivet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra januar 2018 med titlen ”inspiration til økonomisk og faglig styring på det specialiserede børn og ungeområde".

VIVE beskriver at rapporten er udarbejdet efter omfattende analyse og interview med seks kommuner, som alle har relativt gode økonomistyringsresultater i form af budgetoverholdelse og budgetpræcision på det specialiserede børn og unge-område.

Mariagerfjord Kommune har været en af de deltagende kommuner.

Økonomi
Der omplaceres i alt 1.500.000 kr. indenfor fagenheden Familie til investering i rådgivere fra konto 5 til konto 6.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.