Mand fastklemt i ulykke på motorvejen112Søndag 29. november 2020 kl. 12:00
Af Carina Kondrup Motorvej E45 var søndag morgen spærret på grund af en ulykke mellem afkørsel 38 purhus og 37 Handest i flere timer. Ulykken skete, da en varebil påkørte en lastbil bagfra, hvorefter varebilen væltede og føreren blev fastklemt. Føreren af varebilen - en 35-årig mand - blev kørt til Aalborg Universitetshospital for at blive tilset for de knubs han pådrog sig ved ulykken. Lastbilchaufføren - en 57-årig mand - er ikke kommet til skade ved ulykken. Nordjyllands Politi har tilkaldt en bilinspektør, som skal undersøge, hvorfor de to biler stødte sammen. Motorvejen blev åbnet igen kl. 7.30
|