Malerklatten gør Øster Hurup sommerklar

Øster Hurup og omegn
Onsdag 24. juni 2020 kl. 08:00

Malerklatten gør Øster Hurup sommerklar
Anni Hjortlund og resten af Malerklatten er i disse dage i fuld gang med at friske malerierne op på byens ca. 25 smukke sten


Af Klaus Hansen

Bevæger du dig i denne tid rundt i sommerbyen Øster Hurup, møder du flere steder byens aktive fritidskunstnere i Malerklatten.

Malerklatten i Øster Hurup består af 15 passionerede kunstmalere. Deres mest synlige kunstværker er de ca. 25 store sten med malerier, som er placeret rundt i Øster Hurup.

Malerklatten er i fuld gang med at gøre de mange sten sommerklar til glædeligt skue for de mange turister, der indtager byen og området i de kommende uger.

Du finder de smukke sten rundt i byen Fx ved Øster Hurup Kirke, Dagli´Brugsen og ved busholdepladsen.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.