Magisk og uforglemmelig aften ved 20-års jubilæumsfejringen af ARDEN KULTURHUSArden og omegnTirsdag 14. juni 2022 kl. 09:00
Af Klaus Hansen Magisk og uforglemmelig aften ved 20-års jubilæumsfejringen af ARDEN KULTURHUS den 10. juni. 2022 Festlighederne begyndte allerede dagen forinden med grillaften, hvor Finn Nøhr i Kulturhusets gårdhave passede gløderne til tonerne fra lokale "Under Cover" og "Blue Fighters". Senere afsløredes træskulpturen "Lille Virgil og dragen – og på biblioteket var der forskellige sjove aktiviteter for børnene. Arden Kulturhus bliver flittigt brugt hver eneste dag og er og har i årenes løb været samlingssted for alskens kulturelle aktiviteter. Et "Arnested", hvorfra alting udspringer. I aftenens festtale blev der da også uddelt mange velfortjente roser til de to gange Arne, nemlig til tidligere borgmester Arne Toft og især til husets karimatiske formand og initiativtager Arne Arildsen, som i alle årene flittigt har lagt tid og sjæl i at få tingene til at ske i det smukke hus. Gæster og venner af huset blev som altid smukt modtaget og beværtet. - Og magien fortsatte, da Ginne Marker og band løftede stemningen helt og aldeles op over taget. Ginne Marker spiller opvarmning for selveste Eric Clapton i Royal Arena, så det var fine kræfter, som blev præsenteret for på scenen. Stemningsbilleder Foto: Niels Reiter
|