Mad fra Heidi åbner i Øster Hurup

Øster Hurup og omegn
Torsdag 4. marts 2021 kl. 20:00

Mad fra Heidi åbner i Øster Hurup
Heidi Andersen åbner Mad fra Heidi i Øster Hurup Foto: Fjordavisen.nu


Af Klaus Hansen

Mad fra Heidi åbner i Øster Hurup

Mange kender Heidi Andersen og hendes kogekunst fra sin tidligere jobs, som bl.a. delikatesseleder i den lokale dagligvarebutik eller som forpagter af cafeteriet i Multihuset Øster Hurup.

Heidi Andersen tager springet og åbner egen forretning
Fra den 20. marts 2021 kan man i og omkring Øster Hurup igen nyde godt af Mad fra Heidi - På denne dato åbner Heidi sin forretning, som hun har valgt at kalde Mad fra Heidi, i den tidligere GO ON kiosk på Kystvejen.

Heidi fortæller til fjordavisen.nu: Jeg har i mange år godt kunne tænke mig at have min egen forretning og nu var tiden, lokalerne og ideerne til det. Mine to piger er ved at være store, ombygningen af tanken bliver bare så godt med god arbejdsplads, 5-6 cafeborde og udstilling og salg af lokalt produceret produkter, som vi vil samarbejde med.

I første omgang åbner Mad fra Heidi med Take away og for bestilling af mad til fester, sammenkomster eller møde mm. Kendetegnende for Mad fra Heidi bliver at der er tale om hjemmelavet mad med gode lokale råvarer - serveret eller udlevet med et smil i øjnene og under mundbindet.

Ombygningen er i fuld gang og begynder at tage form - Mad fra Heidi forventer at åbne den 20 marts 2021.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.