Lokale politikere på dybt og ukendt vandDebatsidenMandag 25. maj 2020 kl. 12:00 ![]()
Af Thorkild Løkke, Hadsund En gruppe lokale politikere fra Mariagerfjord kommune har startet en kampagne for at få forlænget en spildevandsledning ud i Kattegat. Problemet er bare, at de problemer de siger det vil løse ikke stammer fra den spildevandsledning, men i stedet skyldes mange års manglende kloakering i sommerhus og boligområderne langs østkysten i Mariagerfjord kommune. Der har gennem mange år været udledt spildevand via alt for mange septitanke mm. til de få vandløb der løber ud ved kysten. Det har heddet sig, st vandets farve i udløbene skyldes ”mosevand”, humuslag mm., men den primære årsag til forurening langs østkysten er nærings, og affaldsstoffer fra mennesker, landbrug og produktion der havner i nærmiljøet langs strandene på østkysten og ikke en spildevandsledning med renset spildevand der har udløb 4 kilometer fra kysten ! Så kære lokalpolitikere, hvis I vil gøre noget rigtig effektivt ved forureningen langs østkysten, så saml alle kræfter for at få fremskyndet den manglende kloakering og rensning af vandløb, så vil i kunne se resultaterne om få år !! PS. Jeg har en sommerhusgrund på østkysten og jeg har selv sat penge af til kloakering og venter bare på at få dem brugt !
|