Lions Club Arden og de øvrige Lions klubber i Danmark støtter ukrainske flygtningeArden og omegnTirsdag 17. maj 2022 kl. 19:00
Af Klaus Hansen Lions Club støtter ukrainske flygtninge Sammen med de øvrige Lions klubber i Danmark har også LC Arden bidraget med støtte til de mange flygtninge som følge af den ulykkelige og forfærdelige krig i Ukraine. Godt en uge inde i maj måned er det totale indsamlede beløb fra de danske Lions klubber til dette formål vokset til over 1,5 millioner kroner. Der er oprettet en national styringskomite for ”Ukrainekontoen”, som står for at fordele de indsamlede penge, så de gør mest muligt gavn. På nuværende tidspunkt er der udbetalt over 900.000 kroner, og i den udstrækning, det har været muligt, er pengene udbetalt via lokale Lionsklubber i Polen og Ukraine. Listen over de projekter, som har modtaget støtte, er lang, og omfatter blandt andet følgende: -Transport til Polen med tøj og nødhjælp via polske Lionsklubber -Medicin til lægebehandling inde i Ukraine via polske Lionsklubber -Busser til Ukraine for at afhente flygtninge -Mad og nødhjælp ind i Ukraine via ambassade og konsulat -Etablering af nødhjælp center i Rumænien via rumænske Lionsklubber -Nødhjælp ind i Rumænien via rumænsk Lionsklub Udover ovennævnte via ”Ukrainekontoen” har Danske Lions klubbers Katastrofehjælp bidraget til hjælp i Ukraine med 375.000 kroner. Her er der tale om både hurtig og direkte nødhjælp samt mere langvarig hjælp.
|