Lauritz.com vurderer læsernes guld i gemmerne til By Night i HobroHobroFredag 17. maj 2019 kl. 14:00
Når Hobro Handel afvikler By Night fredag, den 31. maj vil læserne kunne medbringe gamle arvestykker – antikviteter – malerier – porcelæn – smykker – møbler og meget andet til vurdering. . Af Helle Schiønning Det sker fra kl. 18-20 i lokaler på Hobro Bibliotek. ”Vi er meget taknemmelige for Lauritz.com i Aalborg vil stille vurderingseksperter til rådighed og som noget nyt kan borgerne med det samme indlevere til salg på auktion hos Lauritz.com” udtaler koordinator Arne B. Schade. Måske har du også guld i gemmerne i Hobro og omegn og nu har alle så chancen for en professionel vurdering og go tid til at få fundet tingene frem. I forhold til større møbler og andet er det OK, at stille med billede på mobiltelefon. By Night i Hobro er altid et stort tilløbsstykke og årets By Night bliver med Amerikansk Tema og afvikles fredag, den 31. maj med butikkerne åbent til kl. 22.
|