Lars Walmar | Mit brev til kommunen om farvevalg af bygning

Hadsund og omegn
Lørdag 5. december 2020 kl. 10:00

Lars Walmar | Mit brev til kommunen om farvevalg af bygning
Lars Walmar malede facaden i sommerferien fra æblegrøn til Ultramarinblå... Men den må heller ikke være blå siger kommunen


AF Lars Lundgaard Walmar

Jeg bliver vedvarende beskyldt for, at jeg ikke har ønsket et kompromis i "Kermit-gate", "Farve-gate" og hvad sagen nu kaldes. Samtidig skriver flere, at jeg bare kunne spørge en farvehandler, og at det er fuldstændig tilfældigt, hvad jeg har valgt af farve, og at det er tydeligt for enhver, at den ligger helt uden for skiven.

Nedenstående mit brev fra april måned 2020 til Mariagerfjord Kommune med dialog om at vælge en farve indenfor gældende regler.

Jeg håber, at mange vil give sig tid til at læse det selvom, at det er lidt langt.

Mariager, d. 13. april 2020
Kære Brit Hald

Jeg har 3. april 2020 modtaget brev med ny dato for påbud om ændring af facadefarven på Storegade 23 i Hadsund, og kravet er, at jeg skal have malet om senest 1. juni 2020.

Jeg bemærker den meget korte frist, der virker temmelig urimelig, når den nuværende situation med en total nedlukning af hele samfundet tages i betragtning. Det kan heller ikke være kommunen ubekendt, at jeg driver tre apoteker, og at jeg derfor som en del af beredskabet i øjeblikket er travlt optaget af opgaver, der af de nationale sundhedsmyndigheder anses som værende kritiske for samfundet. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg pt. kun arbejder på Mariager Filialapotek, da de enkelte apoteksenheder er blevet isoleret, og at jeg derfor kun er i Hadsund, når det er bydende nødvendigt og altid først efter apotekets lukketid, når der ikke er andre tilstede.

Jeg vil derfor gerne anmode om en forlængelse af fristen for fysisk lovliggørelse til 1. august 2020 med mulighed for yderligere udsættelse, hvis den meget alvorlige situation fortsætter.

Vedrørende valg af farve til facaden:

Du skriver i slutningen af dit brev, at jeg kan henvende mig, hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt en farve overholder lokalplanens bestemmelser, og det vil jeg gerne gøre brug af. Jeg har flere gange efterlyst præcise NCS-farvekoder, hvilket ganske mange andre kommuner har med som en naturlig del af deres lokalplaner. Da jeg godt vil have mulighed for at vælge mellem flere forskellige farver, og samtidig gerne vil følge Planklagenævnets råd om at vælge en farve, der specifikt er nævnt i lokalplanen, så vil jeg gerne have godkendt en række farver. Grunden til at jeg har behov for præcise NCS-farvekoder, er, at det er det eneste der kan bruges, når der skal købes moderne facademaling.

Da Mariagerfjord Kommune tydeligvis har meget travlt i denne sag og for at gøre kommunes arbejde lettere har jeg gennemgået en længere række dokumenter fra offentlige myndigheder, herunder lokalplaner fra andre kommuner for at finde en form for konsensus angående NCS-koder på de 11 farver, der nævnes i Lokalplan nr. 2.41 - Hvid, sort, guldokker, ultramarin, kobolt, engelsk-rød, cinnober, grønjord, umbra, terra di Sienna og dodenkopf. Resultatet af denne gennemgang kan ses af vedhæftede Excel-ark.

Jeg vil i de nedenstående afsnit gennemgå mine fund, og mine begrundelser for hver enkelt NCS-farvekode, som jeg mener burde kunne godkendes og danne grundlag for en samlet farvepalet, der vil kunne bruges indenfor det fysiske område som Lokalplan 2.41 dækker.

Hvid: Burde være ligetil. En del kommuner bl.a. Varde, Holbæk og Odsherred har den med i deres farveskema, og angiver den som S 0500-N. Nationalmuseet afdeling for bevaring og naturvidenskab (herefter: NBN) angiver den dog som S 0505-Y10R, hvilket dog mere minder om en farve, som man normalt vil betegne som sand eller æggeskal, men farven er så afdæmpet, at den næppe vil støde nogen, hvorfor den burde kunne godkendes på lige for med den rene hvide.

Sort: Det samme som hvid. Nogenlunde ligetil og Varde, Holbæk og Odsherred har den med i deres farveskema, og angiver den som S 9000-N. NBN angiver den dog som S 8502-B, hvilket dog ikke gør den store forskel.

Guldokker: Med guldokker bliver det lidt sværere, da der ikke er fuld enighed om farven. Desuden skelner en del myndigheder ikke mellem okker og guldokker. Center for Bygningsbevaring (herefter: CfB) har kun en delkode for guldokker Y20R, og der er da også bred enighed om, at farven ligger mellem Y10R og Y20R. Ballerup Kommune og NBN lægger den lidt mørkere på skalaen end resten med koderne S 3060-Y20R og S 3050-Y20R. Svendborg Kommune ligger midt imellem med 2540-Y20R, og Billund Kommune ligger den noget lysere S 1050-Y20R, mens Varde, Holbæk og Odsherred Kommuner bruger den næsten helt lysgule S 1040-Y10R. Når man ser på et farvekort er der egentlig ikke så stor forskel, så mit forslag vil være S 1050-Y20R som standard med de andre som alternativer. Svendborgs 2540-Y20R er ikke en standardfarve i NCS, så den bør nok undlades.

Ultramarin: Oprindeligt er det farven på naturlig lapis lazuli fra forekomster i Persien og Afghanistan, og der er derfor en naturlig variation i farven. Lapis lazuli kan selvfølgelig stadig skaffes og bruges som pigment, men til en pris på henved 20.000 engelske pund pr. kg. håber jeg, at Mariagerfjord Kommune vil tillade billigere alternativer. CfB nævner ultramarin i deres rapport, og det er den eneste farve, som nævnes med en entydig farvekode: RAL 5002. RAL-farvesystemet benyttes dog kun til autolak og anden spraymaling, og derfor er RAL 5002 ikke en særlig brugbar farvekode til facademaling. Der nævnes dog også delkode fra NCS: R80B. Varde, Holbæk og Odsherred Kommuner har ultramarin med i deres farveskema, og her angives den som S 4550-R80B. Når denne farve sammenlignes med RAL 5002, så er det dog ikke den samme farve. Det svenske Riksantikvarieämbetet lavede i 2014 en hel rapport om ultramarinblå. Baseret på forskellige prøver angives ultramarinblå som værende en farve mellem R68B og R84B, altså også omfattende R80B som nævnes i rapporten fra CfB. Der nævnes på sidste side i den svenske rapport en længere række NCS-standardfarver (ca. 20 farver i alt), som alle regnes som ultramarin. Hvis man sammenligner disse farver med RAL 5002, så ligger farven NCS S 3060-R80B tættest på. Dette bekræftes også af en vores store banker (Nordea), der har RAL 5002 som logofarve. På deres hjemmeside: https://www.nordea.com/da/press-and-news/press-images/nordea-master-brand/ under "color codes" oversættes RAL 5002 direkte til NCS S 3060-R80B.  Farven matcher også ganske godt facadefarver, som man før har accepteret i Storegade bl.a. Storegade 38, da Østjydsk Computer Service lå der og samtidig ligger den tæt op ad farven, som Mariagerfjord Kommune har accepteret i bl.a. Mariager (Østergade 3). På den baggrund mener jeg, at S 3060-R80B bør accepteres som ultramarin med S 4550-R80B som alternativ.

Kobolt: Med kobolt er det meget svært. Der nævnes ikke i Lokalplan nr. 2.41 hvilken eller hvilke koboltfarver, der er tale om, så jeg må gå udfra, at alle de klassiske koboltfarver opfundet før og i 1800-tallet kan godkendes. Jeg har her taget udgangspunkt i rapporten om klassiske pigmenter fra Konservatorskolen skrevet af Kim Pilkjær Simonsen i 2007 (on-line i 2013). Heri angives de klassiske koboltfarver som: koboltblå, også kaldet Thénards blå eller Leithner blåt (CoAl2O4*Al2O3), koboltgrøn, også kaldet saksisk grønt eller Rinmanns grøn (CoO*nZnO), koboltrød, også kaldet Berzelius rødt (CoO*6MgO) og koboltviolet (Co3(PO4)3). Det er svært at finde NCS-koder på koboltfarverne, da de ikke nævnes særlig mange steder, og Kim Pilkjær Simonsen angiver intet selv. Det svenske Riksantikvarieämbetet lavede dog i 2014 også en hel rapport om koboltblå, hvor der oplistes en længere række af NCS-standardfarver. Typisk for dem er, at de ligger tæt op ad ultramarin, hvilket jo ikke er underligt, da koboltblå oprindeligt er lavet for at erstatte det dyre lapis lazuli i ultramarin. Der er dog den forskel, at farverne typisk er mere klare blå end ultramarin (R90B i stedet for R80B). På den baggrund mener jeg, at S 3060-R90B bør accepteres som koboltblå med den lidt lysere S 2040-R90B og den lidt mørkere S 4050-R90B som alternativer. Når det kommer til koboltgrøn, koboltrød og koboltviolet, så bliver Mariagerfjord Kommune vel nød til selv at komme med bud på NCS-koder eller alternativt acceptere alle farver, der af producenten angives som værende koboltgrøn, koboltrød eller koboltviolet eller de alternative betegnelser: Saksisk grøn, Rinmanns grøn og Berzelius rødt osv., og desuden også farver hvor den kemiske sammensætning af pigmentet svarer til beskrivelserne i Kim Pilkjær Simonsens rapport.

Engelsk-rød: Flere steder kaldes den også gammel oxydrød, men andre steder skelnes der tydeligt mellem disse to farver. CfB angiver delkoden Y70R, mens en del kommuner er ovre i den lidt mere røde Y80R. Både NBN og Varde, Syddjurs, Odsherred, Holbæk, Svendborg, Ballerup og Billund Kommuner har farven S 4050-Y80R i deres farveskema, men flere af dem skelner som nævnt mellem Engelsk-rød og gammel oxydrød og angiver derfor Engelsk-rød som S2070-Y70R. Der er ret god konsensus om farverne. Jeg vil mene at S 4050-Y80R er en god standard for engelsk-rød med S 2070-Y70R som alternativ.

Cinnober: Der er tale om et meget gammelt pigment, der har været benyttet i mindst 3000 år. Det naturlige cinnober – kviksølvsulfid (HgS) kan af indlysende årsager ikke benyttes. Til gengæld er der ikke den store variation i farven, da den er tydeligt defineret som farven på stoffet kvivksølvsulfid. CfB nævner cinnober i deres rapport om klassiske jordfarver, men kommer ikke på noget bud på en farvekode. Jeg har ikke kunnet finde lokalplaner fra andre kommuner, hvor der angives en NCS-kode på cinnober. NBN skriver at cinnober har været brugt siden oldtiden, og skriver at den cinnober, der alle dage har været anvendt i Danmark siden vikingetiden, har farvekoden: NCS S 1085-Y80R. På den baggrund mener jeg, at NCS S 1085-Y80R er en god NCS-kode for cinnober.

Grønjord: Der er ret bred enighed om grønjord. CfB angiver delkoden G58Y, hvilket ikke er en standard, men den ligger meget tæt op ad Varde, Holbæk og Odsherred Kommuner, der angiver grønjord som værende S 4550-G60Y. Det virker som om S 4550-G60Y er et godt bud på en standard grønjord.

Umbra: Lidt sværere med umbra, da der er tale om en større gruppe af farver. Jeg har identificeret i hvert fald fire forskellige: grøn umbra, brun umbra, rå umbra og brændt umbra. Syddjurs, Svendborg og Billund Kommuner skelner mellem rå og brændt umbra og angiver rå umbra til at være S 6020-Y30R og brændt umbra som værende S 7510-Y80R. NBN og Ballerup Kommune har brændt umbra liggende lidt mørkere på S 8005-Y50R. CfB har en delkode for både rå og brændt umbra på Y86R, hvilket er en anelse rødligere end de tre kommuners version af brændt umbra, og noget mere rødt NBN og Ballerup Kommune. Varde, Holbæk og Odsherred Kommuner skelner mellem grøn og brun umbra og angiver grøn umbra som værende S 7005-G20Y og brun umbra som værende S 8010-Y30R. CfB angiver delkoden for grøn umbra som værende G18Y, hvilken ligger meget tæt på de tre kommuner. Alle de nævnte standard NCS-farver bør kunne anvendes som umbra, da de ikke adskiller sig voldsomt fra hinanden i udtryk og desuden er mørke afdæmpede farver, der næppe vil støde nogen.

Terra di Sienna: Der er ingen hjælp at hente hos hverken CfB eller NBN, men Varde, Holbæk og Odsherred Kommuner angiver den som S 2020-Y70R. Ballerup Kommune har en helt anden farve S 4040-Y35R, der ligger mere op ad guldokker, hvor de andre kommuners version vel nærmest kan betegnes som mørk grise-farvet. Jeg mener, at flertallets S 2020-Y70R er et fornuftigt bud på terra di Sienna.

Dodenkopf: Der er igen lidt problemer, da flere myndigheder opdeler dodenkopf i lys og mørk. Når man ser på de to farver, er der selvfølgelig lidt forskel, men da begge farver under alle omstændigheder er meget mørkebrune på vej mod sort, så vil det næppe gøre den store forskel. I alt syv kommuner kommer samlet med to NCS-koder for mørk og lys dodenkopf (eller blot dodenkopf). Det er koderne S 8010-Y90R og S 8005-R20B, der begge bør kunne accepteres.

Jeg har forsøgt at samle on-line farveprøver på de nævnte farver, og har vedhæftet dem som en samlet pdf-fil, så man kan få en idé om de enkelte farver.

Hvis der er farver, som Mariagerfjord Kommune ikke vil godkende, så forventer jeg, at jeg indenfor almindelig frist modtager et begrundet afslag med henvisning til fornuftige offentligt tilgængelige kilder, der angiver farverne på anden vis og med andre dertilhørende farvekoder.

Kopi til: Direktør Tina Weiss Poulsen, Bestyrelsesformand Signe Walmar, Advokat Helle Larsen, Fagchef Lars Højmark og Udvalget for Teknik og Miljø

Bilag:
• Den klassiske pigment-farveskala, Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevarelse, 2010
• Vikingetidens farvepalet, Nationalmuseet – Bevaring og Naturvidenskab, 2016
• Pigment Ultramarinblått, Kulturkulör, Riksantikvarieämbetet, 2014
• Pigment Koboltblått, Kulturkulör, Riksantikvarieämbetet, 2014
• Farveskema myndigheder (Excel-fil)
• Farver i Lokalplan 2.41

Lars Lundager Walmar
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.