Lars Lind ny varehuschef i Føtex Hobro

Hobro og omegn
Tirsdag 25. juni 2019 kl. 18:00

Lars Lind ny varehuschef i Føtex Hobro
Lars Lind


Lars Lind er den 3. juni 2019 tiltrådt som ny varehuschef i Føtex Hobro...
.
Af Klaus Hansen

Lars Lind har lavet en rokade med den tidligere varehuschef i Føtex Hobro Charles Zacko. Charles har dermed overtaget jobbet som varehuschef i Føtex Skejby og Lars Lind har overtaget Føtex Hobro.

Lars Lind har været i branchen siden 1987. Privat bor Lars i Hinnerup.

- Jeg glæder mig til at kunne fokusere mere på det lokale omkring butikken. Jeg elsker at være i butikken blandt medarbejdere, snakke med kunderne og lave sjov med børnene, fortæller Lars Lind til fjordavisen.nu og lægger ikke skjul på at glæde hos medarbejdere og kunder er rigtig vigtig for ham. Vi skal have ejerskab til butikken og turde gøre noget uventet venligt for kunderne og overfor hinanden blandt vores ca. 110 ansatte, slutter Lars Lind.

I fritiden spiller Lars fodbold på Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold DMVF. Et oldboys-fodboldhold med base i Hinnerup og med målsætning siden 2007 om at have det sjovt og hygge sig sammen i bedste oldboys-stil, men også om at have et hold, der er seriøst, ambitiøst og innovativt på samme tid. Du kan læse mere om Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold – Klik HER.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.