Lang række indbrud i den forgangne weekend112Mandag 27. marts 2023 kl. 16:00 ![]() Ukendte gerningspersoner har ikke ligget på den lade side i den forgangne weekend, fortæller Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi. Mellem torsdag og fredag er der anmeldt en lang række indbrud i Mariagerfjord kommune. Herunder følgende: • Rosendalskolen, Hørby Via en knust rude er man kommet ind, men der er ikke umiddelbart melding om noget stjålet fra stedet. • Vindblæs Friskole, Norup Fredag aften kl. 21.00 fik politiet en melding om 2 gerningsmænd, der var i gang med at knuse en rude. - Ved hjælp af den knuste rude, er man kommet ind i et musiklokale, hvorfra man har stjålet 4 guitarer af ukendt mærke, oplyser Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi. • Rosendal Idrætsforum Ligeledes mellem torsdag og fredag har man her opbrudt et vindue med et koben. Derved er man kommet ind og har fra stedet stjålet nogle mønter til en cirka værdi af 80-90 kroner. • Biecenteret Nordvestvej Her har man opbrudt en bagdør og er kommet ind i en café. Der er ikke umiddelbart stjålet noget fra stedet. • IM indbo på Lillegade Her har man igen mellem torsdag og fredag skaffet sig adgang via forretningens hoveddør. Der mangler umiddelbart 100 kroner i kontanter. • Værksted Smedehøjvej Her har ukendte gerningspersoner ligeledes mellem torsdag og fredag skaffet sig adgang ved at opbryde en port til værkstedet. Dernæst er der knust en rude til en ladebygning. Heller ikke her er der melding om noget stjålet. • Sidst, men ikke mindst fra en virksomhed på Myhlenbergvej i Arden Her har man mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen knust to ruder til et opbevaringsrum, hvorved man har skaffet sig adgang. Fra virksomheden er der stjålet noget ledning med kobbertråd. Politiet hører meget gerne fra folk med oplysninger om de forskellige hændelser på telefon 114.
|