Laetittia Panero - Bommer fortsætter med at imponere | Guld i Hamburg

Hadsund og omegn
Torsdag 13. juni 2019 kl. 08:00

Laetittia Panero - Bommer fortsætter med at imponere | Guld i Hamburg
Foto: Privat


Denne gang formåede Laetittia at opnå suverænt bedste tid og dermed en velfortjent guldmedalje i singlesculler årgang 14 til 16 år ved regatta i Hamburg...
.
AF Klaus Hansen

Med 33 roere fra Nordtyskland, Sverige, Norge og Danmark til start var der på forhånd lagt op til hård konkurrence.

Laetittia formåede trods presset at holde hovedet koldt. Stole på sin fysik og sin blændende tekniske formåen til straks fra start at ”sætte” sig på konkurrenterne. Hadsundroerens hårde udlæg på de første 500 meter bragte hende afgørende foran de andre roere. En føring Laetittia tilmed formåede at udbygge på de resterende 1000 meter.

Efter denne flotte præstation blev Laetittia udtaget til at repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, der afvikles ultimo juni i Sarpsborg (Norge)

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.