Læserbrev: Vil Mariagerfjord fratage muligheden for afgørende tid med egne børn og ødelægge familieplanerne?

Debat
Fredag 16. juni 2023 kl. 10:00

Læserbrev: Vil Mariagerfjord fratage muligheden for afgørende tid med egne børn og ødelægge familieplanerne?

Indsendt af: Bekymret far, Peter Fonnesbæk Makovíni, Mariager

Læserbrev: Vil Mariagerfjord fratage muligheden for afgørende tid med egne børn og ødelægge familieplanerne?

Jeg skriver i dag som en bekymret far. Jeg har en datter på 13 uger, som jeg går og glæder mig til at afholde barsel med. Vi har valgt, at jeg forlænger den, da der i Mariagerfjord kommunen, hvor vi bor, er tilskud til hjemmepasning. Der er mange grunde hvorfor, vi har taget det beslutning, som jeg kommer ind på senere. Men det ønske kan desværre gå i stykker lige om lidt, da Mariagerfjord Kommune overvejer ikke at fortsætte ordningen. Jeg frygter konsekvenserne af en sådan beslutning.

For det første, har forældre i vores situation skulle ligge barselsplaner, tage beslutninger og kommunikere med vores arbejdsgiver uden at vide, om vi er købt eller solgt. Vi har hørt både fra mariagerfjord pladsanvisning og andre forældre, at ordningen er en stor succes, og derfor har vi valgt at stole på, at kommunen vil fortsætte med en ordning som så mange er glade for. Det er vigtigt at respektere og støtte de beslutninger, som forældre allerede har truffet, baseret på eksisterende ordninger og tilskud. Mariagerfjord Kommune bør tage hensyn til det faktum, at nogle forældre allerede har lagt planer for deres tid hjemme med deres børn, og at en ændring i tilskuddet kan skabe betydelige forstyrrelser og bekymringer.

Det er selvfølgelige op til politikkerne at tage disse beslutninger og få budgettet i vores kommune at hænge sammen. Selvom jeg kan være uenig. Uanset afgørelsen, skal der kommunikeres i god tid, så at folk kan indrette sig derefter. Desværre har vi ventet alt for længe tabt i uvished. Selv hvis ordnigen ender med at blive afskaffet på den længere bane, burde den forlænges en rum tid, så vi ikke falder i mellem stolene.

For det andet, alt forskning peger på at tid med sit barn i de tidlige år er en uvurderlig mulighed for at etablere en stærk og tæt tilknytning mellem far og barn. Denne tidlige tilknytning er afgørende for barnets følelsesmæssige udvikling og kan have langvarige positive effekter på barnets trivsel og relationelle færdigheder senere i livet.

Ved at være hjemme med barnet kan forældre give øget opmærksomhed, pleje og støtte til deres børn. Ved at forlænge tilskuddet til pasning af egne børn anerkender man betydningen, i vores tillfælde af en nærværende far, og det unikke bånd mellem far og barn som skaber bedre forudsætninger for børns trivsel og udvikling.

For det tredje, ved at fortsætte med at økonomisk tilskuddet til pasning af egne børn giver man forældre mulighed for at træffe beslutninger baseret på deres families behov og værdier. Det er vigtigt at anerkende, at der er mange forskellige familiemodeller og omstændigheder, der påvirker forældrenes valg i forhold til pasning af deres børn. Ved at fjerne tilskuddet fratager man forældre muligheden for at træffe valg, der bedst passer til deres individuelle situation. Det kan skabe økonomisk usikkerhed og pres på familier, der, især i disse tider, allerede har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. For mange familier kan økonomien være en afgørende faktor, når de overvejer, om de har råd til at være hjemme med deres børn.

Til sidst ser jeg at flere og flere kommuner indfører denne ordning, fordi familierne sætter pris på fleksibilitet, frievalg og mere tid med egne børn. Heriblandt har Aalborg Kommune netop valgt at gå denne vej. Hvorfor så gå i en modsat retning? Mariagerfjord Kommune ønsker mere bosætning og flere børnefamilier. Dette tilbud giver os en konkurrencemæssig fordel i forhold til de kommuner, som ikke tilbyder det frie valg. Jeg opfordrer derfor Mariagerfjord Kommune til at tænke grundigt over konsekvenserne af at nedlægge tilskuddet.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.