LÆSERBREV: Vi har en søn som er lettere udviklingshæmmet og 43 år | Vores historie om vores søn Thomas

LÆSERBREV
Torsdag 11. juli 2019 kl. 10:00

LÆSERBREV: Vi har en søn som er lettere udviklingshæmmet og 43 år | Vores historie om vores søn Thomas
Arkivbillede


Vi kæmper i en sag med vores biologiske søn - Han er 43 år og lettere udviklingshæmmet. Vi har brug for at blive hørt - det er en forfærdelig sag/historie...
.
AF Tove Aslak Christensen

Han blev rigtig syg hvor han først blev opereret for galdesten og fik galdeblæren fjernet. Så fik han betændelse i bugspytkirtlen hvor han var lige ved og dø fra os.

Så bliver han udskrevet fra sygehuset af og kommer hjem hvor han skal have antibiotika direkte ind i årene i 3 måneder.

Så bliver han rigtig syg fordi han ikke kan blive ved med at håndtere de smerter, så vi kontakter vagtlægen og han siger at vi bare kan give ham nogle panodiler og noget ozapax. Vi har vagtlægen ude 3-4 gange og så vælger vagtlægen at hvis de skal komme igen skal politiet med.

Så kontakter vi egen læge og der bliver Thomas vores søn indlagt på rødt papir på Psykiatrien i Viborg, pga han er i underskud af søvn.
Og der bliver han udredt af hans Oxapax og han for det rigtig godt igen.

Så for Thomas lov at komme hjem fra psykiatrien i Viborg, med 3 pædagoger og hans far var også med oppe og hente ham hjem.

Så da vi kommer hjem er vi sammen med Thomas i en halv time hvorefter vi lige skal over og handle og så bliver vi ringet op af en af pædagogerne hvor der bliver sagt at vi skal tage på hotel i 3 dage.

Så er Thomas sammen med de to pædagoger hjemme i vores hus i de 3 dage - Thomas kender slet ikke de pædagoger.

Så efter de 3 dage bliver vi ringet op af en af pædagogerne at nu må vi gerne komme hjem.

Da vi så kommer hjem er Thomas ikke i huset, det ligner en slagmark herhjemme pædagogerne har rodet i alle vores ting selv ude i vores værksted.

De har taget Thomas med op på Sødisbakke, hvor han skal blive udredt ordentligt.

Der bliver så beskikket en værge til Thomas, som vi tror bliver hans far Finn, men så lige pludselig laver Silkeborg kommune sammen med Statsforvaltningen en telefonisk aftale, som vi ikke ved noget om, hvor de beskikker en anden værge fra Silkeborg kommune.

Vi for i starten lov til at besøge Thomas på Sødisbakke, hvor vi tager ham med ned i Mariager by og spiser medbragt mad og hygger med ham - Og vi snakker med Thomas i en halv time 1 gang om ugen.

Thomas bliver udredt på Sødisbakke den 21 februar 2017 og så skulle han hjem men det siger Silkeborg kommune nej til.

Derefter bliver der lavet overvåget besøg med ham, fordi de mener på Sødisbakke, at vi ikke kan holde os inden for de regler.

Hver gang vi kom op til Thomas sagde han hvornår han skulle hjem, og så sagde vi til ham at det skulle han når alting var i orden men det måtte vi ikke sige for personalet på Sødisbakke.

Derfor bliver der lavet overvåget besøg hvor der er 2 pædagoger der skal sidde og høre hvad vi siger til Thomas.

Så lige pludselig bliver der lukket helt af for besøget og vi ved ikke hvorfor. og vi har ikke set eller hørt fra Thomas i 11 måneder snart 12 måneder.

Vi er blevet meldt ind i Lev, hvor vi har snakket med en dame fra Lev hvor hun fortæller at socialtilsynet nord har været oppe på Sødisbakke for at se på forholdene og at det vidste sig, at de bruger magtanvendelse på afdelingen kastanjen, som også er den afdeling, hvor vores søn er.

Hver gang vi ringer for at høre til Thomas på Sødisbakke bliver røret lagt på og vi får en mail efterfølgende fra lederen Anja Kirk på Kastanjen, hvor hun skriver, at vi kan ringe til hende mellem kl. 8-12. Vi ved godt at personalet har fået mundkurv på.

Vores to nabopiger den ene er 13 år og den anden 17 år, blev en dag de var i skole trukket ud af deres klasseværelse af to personer fra Silkeborg kommune hvor de tog dem med over i et rum på kontoret. Her spurgte de dem om de havde set pornofilm med Thomas. Begge nabopigerne svarede nej! det havde de ikke. Der var ingen lære med - kun de to personer fra Silkeborg kommune.

Samme dag da de kommer hjem fra skole ringer Thomases mor ind til Silkeborg kommune for at spørge, hvad det var for noget med de to personer, der var nede og besøge nabopigerne på deres skole. Her får hun beskeden, at det bare var noget, som vi skulle glemme - men nej det er ikke noget man bare lige glemmer.

Thomas købte hus i 2016, fordi så var det er opsparing til ham når vi forældre ikke var her mere.

Vi havde fået ordnet sådan at når vi ikke var her mere så var der nogle der kunne bo ved Thomas i huset.

Men da værgen kom på, så skulle han af med huset.

Værgen mente ikke at han var klar over hvad han skrev under på.
Thomas vidste godt hvad han skrev under på, han har sagt hele tiden at han har købt hus ved per og lis dum er han ikke.

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst