Læserbrev: Ny erhvervsskole

Mariagerfjord og omegn
Mandag 23. oktober 2017 kl. 17:00

Læserbrev: Ny erhvervsskole
Niels Peter Christoffersen (A) Byrådsmedlem og kandidat for socialdemokratiet Mariagerfjord


Der er nu en ny aftale om HTX på plads mellem Mariagerfjord Gymnasium og Erhvervsskolerne Aars...


.
Af Niels Peter Christoffersen (A)
Byrådsmedlem og kandidat for socialdemokratiet Mariagerfjord

Som jeg nævnte ved 2. behandling af budgettet, er det rigtig godt at det lykkedes os at få en erhvervsplaymaker på budgettet, men derfor skal vi stadig være på forkant politisk.

Heldigvis er der nu en ny aftale om HTX på plads mellem Mariagerfjord Gymnasium og Erhvervsskolerne Aars.

Så det er på tide vi også fra kommunalt hold tager initiativ til en dialog om at udvide dette samarbejde så vi igen kan få etableret erhvervsuddannelser i Hobro. Jeg forestiller mig faktisk et nyt EUD Himmerland.

Vi vil gerne have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, det er specielt faglærte håndværkere der er stor efterspørgsel på blandt kommunens virksomheder.

Alt tyder på at unge gerne vil følges med klassekammerater, og være i større uddannelsesmiljøer, og netop det at samle Gymnasiet – VUC – Handelsskolen og øvrige erhvervsuddannelser i samme by, vil give et Campus (uddannelsesområde), der sikrer at unge vælger uddannelse lokalt frem for Ålborg og Randers.

Som en stor sidegevinst vil det sikre fortsat bosætning i vores dejlige kommune, det viser sig ofte at unge der uddanner sig lokalt også bosætter sig lokalt.

Et Campus i Hobro vil samtidig være fantastisk for folkeskolernes afgangsklasser, der vil kunne deltage i bedre brobygningsforløb.

Jeg er overbevist om at Aars Erhvervsskole gerne vil Mariagerfjord, hvilket det ikke tyder på at Tech College Ålborg vil, når man derfra hjemtager det hele.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.