Kulturskolen inviterer til workshop med Randers KammerorkesterMariagerfjord og omegnOnsdag 13. november 2019 kl. 08:00 ![]()
Af Klaus Hansen I samarbejde med Randers Kammerorkester inviterer Mariagerfjord Kulturskole til gratis workshop. På programmet er fortællingen om musikkens og dansens fælles udvikling. Hvis man er vild med klassisk musik, så giver Randers Kammerorkester og Mariagerfjord Kulturskole dig en fantastisk mulighed for at få en masse musikalske indtryk lørdag d. 30. november. De inviterer til gratis workshop kl. 15-16 på Hobro Bibliotek, og dørene er åbne for alle! Workshop for de musikalske sanser Der er musik og dans på programmet, og publikum vil opleve hvordan musik og dans har udviklet sig sammen, og de vil se, hvordan musik kan repræsentere eller akkompagnere bevægelse. Workshoppen afsluttes med en lille dans, hvor Kulturskolens klassiske elever akkompagnerer i samspil med Randers Kammerorkester. Det er gratis at deltage, og tilmelding til workshoppen er ikke nødvendig. Alle kan deltage på workshoppen, både Kulturskolens elever og andre interesserede.
|