Kongelig sommerballets største Danmarks-turné nogensinde gæster Rebild Bakker

Rebild og omegn
Onsdag 13. marts 2019 kl. 09:00

Kongelig sommerballets største Danmarks-turné nogensinde gæster Rebild Bakker
Wilma Giglio. Foto: Selina Meier


Det Kongelige Teaters sommerballet besøger dobbelt så mange byer, når de igen i år inviterer til en gratis og tryllebindende oplevelse under åben himmel i hele ti danske byer fra 9.-19. juni 2019...
.
Af Klaus Hansen

Kongelig sommerballet har siden 2006 trukket titusinder af danskere til de gratis balletforestillinger. I år når tåspidssko, tylskørt og trikot ud til endnu flere danskere i hele landet. Sommerballettens storslåede balletoplevelser, der ellers normalt kun kan opleves på Gamle Scene i København, besøger nemlig dobbelt så mange byer som i 2018:

"Jeg er bragende stolt af Den Kongelige Ballets høje niveau netop nu. Det skal vi selvfølgelig vise hele landet," siger balletmester Nikolaj Hübbe. "Sommerballetten er altid et af kompagniets højdepunkter. Helt personligt glæder jeg mig allerede."

Scenen bygges op i løbet af dagen i smukke, lokale naturomgivelser og senere kan publikum sætte sig til rette i græsset med deres fyldte picnickurve. I selskab med Den Kongelige Ballet får de en unik og uforglemmelig sommeroplevelse, som blandt andet indeholder en forsmag på den kommende sæsons forestillinger.

Kongelig sommerballet kommer på besøg følgende steder:

Søndag 09.06.19 kl. 16: Ofelia Plads, København
Mandag 10.06.19 kl. 19: Byparken, Korsør
Tirsdag 11.06.19 kl. 19: Krappes Grønne Ring, Kjellerup
Onsdag 12.06.19 kl. 19: Rebild Bakker, Skørping
Fredag 14.06.19 kl. 19: HEART, Herning
Lørdag 15.06.19 kl. 19: Sønderborg Slot
Søndag 16.06.19 kl. 19: Anlægget, Billund
Mandag 17.06.19 kl. 19: Kongens Have, Odense
Tirsdag 18.06.19 kl. 19: Fredensborg Slotshave
Onsdag 19.06.19 kl. 19: Torvet, Præstø

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.