Kom til julehygge på DS Arena

Hobro og omegn
Fredag 22. november 2019 kl. 18:00

Kom til julehygge på DS Arena
Foto: Dannie Rosenkrantz Arkivbillede


AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Julehygge på DS Arena finder sted Onsdag d. 27. november klokken 16.30 til 18.00 i Jutlander Bank Loungen

Hobro IK inviterer alle børn samt deres forældre til julehygge i Jutlander Bank Loungen på DS Arena onsdag den 27. november kl. 16.30 – 18.00.

Her er der mulighed for at klippe julepynt til loungen, vores juletræ eller til at tage med hjem. Der er også mulighed for at hilse på og få autografer fra 3F Superliga-spillerne, møde Hobro IK’s maskot Harald, spise æbleskiver og meget mere.

Vi disker desuden op med en lille overraskelse til alle deltagende børn, og der sælges derudover gløgg og æbleskiver på dagen. Der er også mulighed for at sikre nogle af årets julegaver ved at kigge forbi vores fanshop.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag!

(Vil man klippe julepynt, så medbring gerne egen saks)
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.