Kom til Borgermøde om sundhedspolitikken i MariagerfjordHobro og omegnFredag 23. august 2019 kl. 12:00
Hvordan gør vi det pærelet at vælge en sund livsstil? Hvordan forebygger vi de store folkesygdomme og hvordan tager vi hånd om vores svage borgeres sundhed? . Af Klaus Hansen Det er blot et par af de gode spørgsmål som politikerne i Mariagerfjord Kommune vil have borgernes hjælp til at svare på. Derfor inviterer vi nu til borgermøde om kommunens nye sundhedspolitik den 4. september kl. 17-19.30 i Hobro Idrætscenter. Mødet kommer til at veksle mellem korte oplæg og workshops med fokus på dialog mellem borgere og politikere. Det er hensigten, at både politikere og fagpersoner skal tage bestik af borgernes ideer og synspunkter, når de i den kommende tid skal komme med et bud på nye strategier på sundhedsområdet. Borgermødet byder også på et foredrag af professor Jakob Kjellberg, som er en af landets førende eksperter indenfor sundhedsøkonomi. Ved borgermødet er kommunen vært for et let måltid. Hvis man ønsker at deltage i mødet, skal man tilmelde sig via mail til udviklingskonsulent Stinna Andreassen på stian@mariagerfjord.dk senest 26. august.
|