Knallert med to ungersvende stoppet på Ouevej112Mandag 18. juli 2022 kl. 16:00 ![]()
Af Lone K. Hansen Knallert med to ungersvende stoppet på Ouevej En patrulje fra Nordjyllands Politi standsede i går, søndag d. 17. juli kl. 01.52 en lille knallert på Ouevej ved Hobro. På knallerten sad to drenge - føreren af knallerten, en dreng på 17 år fra lokal området, blev testet positiv for spirituskørsel. Bagpå knallerten sad en 16 årig dreng - også fra lokalområdet. Begge drenge havde ingen hjelme på under kørslen - hvilket de begge sigtes for, derudover sigtes føreren for spirituskørsel og for at have en passager bagpå knallerten. - Vi har en del fokus på de her knallerter, som ligger og drøner rundt og er til ulempe på alle mulige tidspunkter af døgnet, fortæller Ann-Britt Meller, der er politikommissær i Nordjyllands Politi.
|