Kippede med lyset og fik smadret sidespejlet

Hobro og omegn
Mandag 12. februar 2024 kl. 12:00

Kippede med lyset og fik smadret sidespejlet
Foto: Rigspolitiet


En 54-årig kvinde fra Mariager fik sig en meget ubehagelig oplevelse, da hun fredag eftermiddag ved 17.30 tiden kom kørende ad Kjellerupvej ved Hobro. Det oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Hobro Politi og uddyber:

- Anmelder kørte langsomt ad Kjellerupvej ved Hobro grundet det glatte føre. Her bliver hun overhalet af en sort VW Polo. Da kvinden føler, det var en lidt hasarderet overhaling, vælger hun at kippe med forlygterne.

- Handlingen får føreren, der overhalede, til at standse og stige ud af bilen. Da kvinden rullede sin siderude ned, kastede føreren af den anden bil en øl i hovedet af hende og smadrede samtidig bilens sidespejl.

Der er ikke nogle oplysninger på registreringsnummer eller føreren, men hændelsen er meldt til politiet. Hvis du har oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.